Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet
Forfatter: G. Tandberg
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: 5. Utgave
Sider: 206
UDK: 7286 st.f.
Omarbejdet af Ivar Næss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
186
Gulvene i 1ste etage støpes paa et opfyldt kult-
underlag, undtagen i grisehuset, hvor der støpes
mellem jernbjelker, og i hønsehuset, hvor der
lægges trægulv.
2den etages gulv utføres av 8 X 21 cm. planker
med 3 cm. gulvbord. Over hønsehus og grisehus
lægges paa plankernes underside dobbelt himling
med 3 lag pap imellem.
Taket avbindes som sperretak med 10 X 13 cm.
sperrer og hanebjelker og tækkes med taksten eller
skifer.
Der anbringes takrender, bordtakbeslag og nød-
vendige nedløpsrør.
Der anordnes trapper, dører og vinduer som vist
paa tegningen. I vinduerne og dører med glas
indsættes »C«-glas.
Bygningen males utvendig som for fig. 291—296
beskrevet.
Fig. 304—309. Enebolig indeholdende kombi-
neret stue og kjøkken samt et soveværelse, gang og
sval i 1ste etage. I forbindelse med gangen er
arrangert et indemuret kokerum med plads for
sæterovn. I overetagen biir plads til 2 værelser og
kotter.
Under hovedtrappen anordnes nedgang til kjel-
deren, der indeholder gang, vaskerum, husholdnings-
rum, samt rum for grønsaker og melk.
Bygningen biir at opføre paa samme maate som
for fig. 291—296 beskrevet.
Fig. 310—314. Uthusbygning til foran anførte
bygning, indeholdende fjøs, rum for høns og gris,
høilade og vedskur samt gang og privet.
Under rum for høns og gris er anordnet gjødsel-
kjelder, under fjøset biir der grundmur og under
den øvrige del av bygningen pillarer.
Alle vægger om rum for dyr utføres som mur-
vægger, og de øvrige vægger i bygningen av bindings-
verk med enkelt panel.
Fig. 315 viser situationsplan med indtegnet frugt-
og kjøkkenhave.
Fig. 316—319. Bygning med 2 leiligheter, inde-
holdende i hver etage stue, soveværelse, kjøkken,
spiskammer, entre og kot I hver etage er anordnet
sval med egen indgang til hver av leiligheterne.
Mellem entreen i 1ste etage og trapperummet
anbringes dør, saaledes at begge leiligheter faar
uhindret adgang til kjeldertrap og ioftstrap.
Bygningen biir forøvrig at opføre paa samme
maate som de tidligere beskrevne.
De foran beskrevne bygninger — fra fig. 291 —
fig. 326 er tænkt soin typer for bebyggelse ved
smaabruk og husmandspladser, eller som boliger for
haandverkere og arbeidere paa landet etc. Det er
en selvfølge, at de ikke kan passe overalt nøiagtig
som her er tegnet og beskrevet, men at bygge-
maaten maa tillempes efter de stedlige forhold. De
kan dog ihvertfald betragtes som en generel norm
for hvad der trænges av rum, og viser hvordan
disse kan anordnes paa en praktisk og økonomisk
maate.
Bygningstype som vist paa fig. 327—328 an gir
en dobbeltbygning med 2 leiligheter i hver etage
=4 stykker, hver paa kjøkken, spiskammer, 2 værel-
ser, kot, egen entre, og indgangene anordnet saa-
ledes, at hver familie er helt adskilt fra hinanden,
saaledes at beboerne vil undgaa den ulempe at ha
mer eller mindre fællesrum indendørs.
En bygning efter denne plananordning vil falde
billigere at opføre pr. m.2 end enkeltbygninger, idet
skillevæggen mellem boligerne erstatter to ytter-
vægger. De passer bedst til store bruk, hvor der
maa skaffes rum for flere gifte familier, samt til
boliger ved fabrik- og industridistrikter, da tomte-
arealet ogsaa i dette tilfælde biir mindre end ved
enkeltbygninger.
De foran anførte bygninger er gjennenigaaende
tænkt utført av træ som hovedmateriale med ytter-
vægger enten av reisverk eller bindingsverk med
paneler paa grundmur av beton eller naturlig sten,
og med en taktækning, der filialer bratte tak-
flater.
Tænkes saadanne bygninger oplaftet av tømmer
eller planker, biir der kun at ta hensyn til synk-
ningsmon, samt anordning med røkpiper og brand-
murer, der vanskeligere lar sig anordne ind i væg-
gene, men ofte maa lægges utenpaa disse, forat
laftet kan føres helt sammen og faa det nødven-
dige forbandt. Forøvrig vil tegningerne omtrent
uforandret kunne befølges.
Tænkes derimot bygningerne opført med ytter-
vægger av teglstensmur eller støpt beton, der til-
trænger større vægtykkelser, bør den forøkede tyk-
kelse komme som tillæg til bygningens dimensioner,
saaledes at de respektive rums størrelse biir ufor-
andret.
En indskrænkning av rummenes størrelse vilde
nemlig kunne forvolde vanskeligheter ved anbrin-
gelse av trapper, døraapninger, røkpiper, ildsteder etc.