Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

Forfatter: G. Tandberg

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: 5. Utgave

Sider: 206

UDK: 7286 st.f.

Omarbejdet af Ivar Næss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
186 Gulvene i 1ste etage støpes paa et opfyldt kult- underlag, undtagen i grisehuset, hvor der støpes mellem jernbjelker, og i hønsehuset, hvor der lægges trægulv. 2den etages gulv utføres av 8 X 21 cm. planker med 3 cm. gulvbord. Over hønsehus og grisehus lægges paa plankernes underside dobbelt himling med 3 lag pap imellem. Taket avbindes som sperretak med 10 X 13 cm. sperrer og hanebjelker og tækkes med taksten eller skifer. Der anbringes takrender, bordtakbeslag og nød- vendige nedløpsrør. Der anordnes trapper, dører og vinduer som vist paa tegningen. I vinduerne og dører med glas indsættes »C«-glas. Bygningen males utvendig som for fig. 291—296 beskrevet. Fig. 304—309. Enebolig indeholdende kombi- neret stue og kjøkken samt et soveværelse, gang og sval i 1ste etage. I forbindelse med gangen er arrangert et indemuret kokerum med plads for sæterovn. I overetagen biir plads til 2 værelser og kotter. Under hovedtrappen anordnes nedgang til kjel- deren, der indeholder gang, vaskerum, husholdnings- rum, samt rum for grønsaker og melk. Bygningen biir at opføre paa samme maate som for fig. 291—296 beskrevet. Fig. 310—314. Uthusbygning til foran anførte bygning, indeholdende fjøs, rum for høns og gris, høilade og vedskur samt gang og privet. Under rum for høns og gris er anordnet gjødsel- kjelder, under fjøset biir der grundmur og under den øvrige del av bygningen pillarer. Alle vægger om rum for dyr utføres som mur- vægger, og de øvrige vægger i bygningen av bindings- verk med enkelt panel. Fig. 315 viser situationsplan med indtegnet frugt- og kjøkkenhave. Fig. 316—319. Bygning med 2 leiligheter, inde- holdende i hver etage stue, soveværelse, kjøkken, spiskammer, entre og kot I hver etage er anordnet sval med egen indgang til hver av leiligheterne. Mellem entreen i 1ste etage og trapperummet anbringes dør, saaledes at begge leiligheter faar uhindret adgang til kjeldertrap og ioftstrap. Bygningen biir forøvrig at opføre paa samme maate som de tidligere beskrevne. De foran beskrevne bygninger — fra fig. 291 — fig. 326 er tænkt soin typer for bebyggelse ved smaabruk og husmandspladser, eller som boliger for haandverkere og arbeidere paa landet etc. Det er en selvfølge, at de ikke kan passe overalt nøiagtig som her er tegnet og beskrevet, men at bygge- maaten maa tillempes efter de stedlige forhold. De kan dog ihvertfald betragtes som en generel norm for hvad der trænges av rum, og viser hvordan disse kan anordnes paa en praktisk og økonomisk maate. Bygningstype som vist paa fig. 327—328 an gir en dobbeltbygning med 2 leiligheter i hver etage =4 stykker, hver paa kjøkken, spiskammer, 2 værel- ser, kot, egen entre, og indgangene anordnet saa- ledes, at hver familie er helt adskilt fra hinanden, saaledes at beboerne vil undgaa den ulempe at ha mer eller mindre fællesrum indendørs. En bygning efter denne plananordning vil falde billigere at opføre pr. m.2 end enkeltbygninger, idet skillevæggen mellem boligerne erstatter to ytter- vægger. De passer bedst til store bruk, hvor der maa skaffes rum for flere gifte familier, samt til boliger ved fabrik- og industridistrikter, da tomte- arealet ogsaa i dette tilfælde biir mindre end ved enkeltbygninger. De foran anførte bygninger er gjennenigaaende tænkt utført av træ som hovedmateriale med ytter- vægger enten av reisverk eller bindingsverk med paneler paa grundmur av beton eller naturlig sten, og med en taktækning, der filialer bratte tak- flater. Tænkes saadanne bygninger oplaftet av tømmer eller planker, biir der kun at ta hensyn til synk- ningsmon, samt anordning med røkpiper og brand- murer, der vanskeligere lar sig anordne ind i væg- gene, men ofte maa lægges utenpaa disse, forat laftet kan føres helt sammen og faa det nødven- dige forbandt. Forøvrig vil tegningerne omtrent uforandret kunne befølges. Tænkes derimot bygningerne opført med ytter- vægger av teglstensmur eller støpt beton, der til- trænger større vægtykkelser, bør den forøkede tyk- kelse komme som tillæg til bygningens dimensioner, saaledes at de respektive rums størrelse biir ufor- andret. En indskrænkning av rummenes størrelse vilde nemlig kunne forvolde vanskeligheter ved anbrin- gelse av trapper, døraapninger, røkpiper, ildsteder etc.