Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

24 til ipipen er mindre end 3 im. — er avstanden større, er det nok at føre den op i samme høide som mønnet. Hvor rwkpipe føres gjennem takflaten, maa av- standen ifra inderkant vange til træverk ogsaa være 25 cm., saaledes at — i tilfælde ipipen opføres med 1/2 stens vanger — maa disse utkrages til 1 stens tyk- kelse mindst i høide nned taktækningen. Hvis ut- kragningen avshittes her, maa der anbringes sink- beslag, der føres ca. 20 cm. op paa pipen og saa ind i en luge, samtidig som sinken føres ut over taktækningen, saaledes at vandet i'kke faar aviløp ned langs piipens ytterside. Krager man yttersiden ut over takflaten, kan sinkbeslaget gjøres enklere, idet man der kun ibelhøver at ibeslaa den side, der vender inrøt mønnet. Pipens overdækning oventil kan enten ske ved en pipehat av jern eller ved en helle, der hviler paa smaa murede pi Harer i pipens hjørner. Hellerne bør som regel belastes med en sten eller lignende. Hvor der i en bygning anbringes ipeis, bør denne ha sin særskilte røkkanal helt op over taket. Benyt- tes en og samme røkkanal ibaade ifor peis og ovner, vil disse- sidste som regel ikke trække tilstrækkelig og være vanskelige at regulere. Likeledes maa man ih eller ikke benytte samme kanal for røk og dampavtræk (ifra kjøkken, bryg- gerhus etc.). For det første vil ogsaa dette med- føre daarlig træk, og dertil kammer, at røken og dampen i forening danner den saakaldte glanssot eller beksot, der hefter sig saa fast til pipens væg- ger, at den maa skrapes vask, hvilket er meget- be- sværlig. Nu ibrukes omtrent udelukkende lodipiper, da disse tar mindre iplads, er billigere at opføre og gir likesaa god træk som gangpiper. Hvor der i en pipe skal anordnes flere røkkana- ler og et damp- eller ventilationsavtræk, er det hel- digst at anbringe sidstnævnte mellem 2 røkkanaler, da varmen fra disse befordrer damp- eller ventila- tion savtrækket. Opføres piper i reisverk- eller bindingsverks- vægger, kan vangen benyttes som væg, idet der i væggen gjøres aaipning for pipe og brandmur (se lig. 53). At anbringe pipen i en laftevæg er derimot van- skeligere, hvorfor den helst bør mures utenfor væg- gen, men der maa da anvendes mindst 1 stens vange mol denne (se fig. 54). Røkrør fra ildsted ind i røikkanalen bør altid ha en sikraa retning opad, og hvor der er flere ildsteder fra samme etage til en fælles kanal, bor de ikke føres I ind i samme ihøide, da en saadan anordning hemmer trækken. I tidligere tider var peisen eller gruen det mest benyttede ildsted. Den tjente bande til at opvarme og, AhORDHET I Qtib. luer. Oir-^T) I nCjbV'S Q A Fig. J>3. rummet samt til kokning etc., men senere fik man ovner enten av klebersten eller jern, der benyttedes til opvarmning; dog beholdt man længe peisen i kjøkkenet for kokning, og (først efterat kokeovner og komfyrer kom mer og mer i. ibruk, er den isaa at si helt forsvundet, saa at den nu benyttes mer til ihygge end til nytte — det vil si, man anbrin- ger mindre peiser i forstuer, spise- eller dagligvæ- Fig. 54. reiser. Saadanne peiser eller aapne ildsteder gjør rummene hyggelige, gir en behagelig varme, samt skaffer en udmerket ventilation. De er ikke øko- nomiske i drift, idet de forbruker mer brænde og yder mindre varme end de fleste nutidens ovner; men dette kan for en stor del avlhjælpes ved at