Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

44 skjøtene for de forskjellige remstykker ikke kom- mer i samme tversnit av bygningen. Mens man i langvæggen har 2 remstykker ovenpaa hinanden — et over og et under bjelkerne — kan man i tver- væggen klare sig med et, der samtidig gjør tjeneste som bjelke (fig. 138). Stolperne anbringes først i alle hjørner, hvor tvervæggene støter ind til lang- væggen, paa begge sider av dører og vinduer, og Fig. 138. endelig i væggen i en avstand av 2,5 —3,5 in Stolperne tappes ind i sviller og remstykker ved tapper, der gaar efter hele stolpens tversnit, saa- fremt den staar midt paa selve væggen, men er det en hjørnestolpe, har den en ganske liten tap, forat der kan være nok av endetræet igjen, til at den ikke skal glide ut. I et almindelig bindingsverks- hus paa landet bør ikke stolperne ha en større længde end 5,5 eller høist 6 m.; er huset høiere, avdeles de efter deres halve længde med en ramme. Skraabaandene tjener til at hindre væggenes forskyvning og tappes ind saavel i sviller som rem- stykker og bjelker og faar en heldning av omkring 60 0 mot horisontalplanet. Først sættes de i motsat retning ved alle bygningens hjørner og dernæst mellem hver eller hver anden stolpe, alt efter disses avstand. Losholtene maa ha forskjellige dimensioner efter den stivhet, man fordrer av væggen; de kan være like fra 4 cm. tykke bord til 10 X 13 cm. tømmer og tappes eller fældes ind paa stolper og skraabaand ved overbladning. Naar beboelseshuser opføres av bindingsverk, bør der paå begge sider anbringes 2 lag panel, begge med papmellemlag. Dette utføres i almindelighel saaledes, at der paa bindingsverkets ytterside paa- lægges et lag 3/4" rupanel (uhøvlet er ogsaa an- vendelig), derpaa paalægges først et lag cellulose eller træpap og saa et lag imprægneret pap, derpaa paneles med 1" eller 5/4" pløiede bord; paa bindings- verkets inderside lægges først et lag rupanel, derpaa et lag pap, hvorpaa paneles med ru- eller profileret panel. Ofte er det tilstrækkelig kun at benytte et lag panel og pap paa bindingsverkets inderside, men i saa tilfælde maa pappen spikres omhyggelig, saa- ledes at den ikke falder sammen. Luftskiktet mellem det ytre og indre panellag — hvilket altsaa har bindingsverkets bredde — dan- ner en god isolation, og naar saadanne vægger er omhyggelig utført, opnaar man udmerket lune og varme rum. I indvendige bindingsverksvægger er det nok kun at anbringe 1 lag pap og.Ål lag panel paa hver side. Reisverksvægger. I reisverksvægger anbringes sviller og remstykker paa samme maate soin for bindingsverk beskrevet, hvorimot selve væggen ut- føres av reiste pløiede planker, der baade tjener som væg og som det bærende led i konstruktionen. I beboelseshuser utføres reisverksvægger i almin- delighet paa følgende maate: Sviller og remstykker utføres av 13 X 16 cm. tømmer, hvorimellem anbringes 7 cm. pløiede 5te sort planker, der notes ind i flugt med inderkant sville og renistykke. Paa plankernes ytterside paa- lægges 2 lag pap, hvorav ytterste bør være impreg- neret, derpaa utfores i flugt med rammens ytterkant, hvorpaa paneles ined 2,6 eller 3,2 cm. bord. Paa plankernes inderside anbringes 1 lag pap samt 1 lag 2 cm. panel, eller strie og papir eller lignende, (se fig. 139). Anvendes reisverksvægger i fjøs, stald eller lig- nende, utføres selve konstruktionen samt den ut- vendige side paa samme maate som for beboelses- huser beskrevet, hvorimot man paa indersiden bør anbringe enten forskalingsbord med rør, netting eller trævæv, der pudses med cenientblandet mørtel, hvorved væggens evne til at niotstaa fugtighet in- den fra i høi grad økes. Av samtlige vægkonstruktioner har reisverks- konstruktion med planker i det hele og store tat de fleste fordele, hvorav følgende skal nævnes. Ved at anbringe træ i vertikal retning, undgaaes at bygningen synker eller sætter sig. Man kan saaledes gjøre en bygning fuldt færdig med én gang i mot- sætning til lafte-bygninger.