Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

Forfatter: G. Tandberg

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: 5. Utgave

Sider: 206

UDK: 7286 st.f.

Omarbejdet af Ivar Næss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
43 Som beitskier i plankevægger bør av hensyn til den ringe tykkelse anvendes jern (almindelig 1" X 5li" □) istedetfor træbeitskier. Forøvrig tilføres forbindelser, hjørner etc. paa samme maate som for laftevægger av tømmer beskrevet Fig 136. En ulempe ved laftevægger er, at de, eftersom tømmeret tørrer, sætter sig, det vil si, at de synker sammen, idet tømmerets tversnit biir mindre, indtil det er helt tørt. Synkningen er meget forskjeUig. Grovvoksen løs ved synker mer end tætvoksen haard. Ved almindelig vinterhugget tømmer kan man i almindelighet regne med en synkning av 3 til 4 cm. pr. meter, hvilket man maa ta hensyn til ved dør- og vindusaapninger, beitskier og nagler, piper, brandmurer og trapper samt naar laftevægger opføres sammen med staaende tømmer, hvor om- trent ingen synkning finder sted. Bindingsverksvægger. I bindingsverksvæg- ger utføres selve væggens konstruktion av tømmer med dimensioner avpasset efter den for hvert enkelt stykke paaførte belastning, og samtidig som tøm- meret danner konstruktionen, tjener det ogsaa som ramme og spikerslag for panel eller andet materiale, der danner selve væggen. Angaaende benævnelsen paa de forskjellige dele i en bindingsverksvæg henvises til nedenstaaende skisse, fig. 137. Den underste ramme, hvori stolper og skraabaand nedstemmes, A, kaldes sville. Den øverste ramme, B, der optar belastninger av gulv etc. og overfører denne paa stolperne, kal- des remstykke. Det lodret staaende tømmer, C, der optar det horisontale tryk, kaldes stolper. De skraa stolper, I), der optar vindtryk og forhindrer sideforskyvnin- ger, kaldes skraabaand. De horisontale stykker, E, der indrammer dør- og vindusaapninger, kaldes los- holler. De horisontale stykker, F, der indstemmes mellem stolper og skraabaand, og som sammen med sviller og remstykker danner befæstigelse for panel eller anden vægbeklædning, kaldes spikerslag. I almindelige beboelseshuser og huser uten større høide og med kun vanlig belastning kan sviller og remstykker utføres av 13 x 16 cm. tømmer, stolper og skraabaand av 13 X 13 cm., losholter av 13 x 1() cm. samt spikerslag av 5 X 13 cm. I lettere en-etages bygninger er det ogsaa til- strækkelig al utføre sviller og remstykker av 10 x 13 cm. og de øvrige av 10 X 10 cm. tømmer. I bygninger med stor høide ulen elageadskillelse, som for eks. ladebygninger etc., bør stolper og skraabaand nødig være under 16 X 16 cm. og svil- ler og remstykker 16 X 18 cm. Svillen lægges paa grundmuren eller pi Hårene, i hjørnerne forbindes gavlvæggens sville med lang- væggens ved en hakekam, og i de indre tvervægger ved almindelig overbladning. Den skjøtes efter længden ved et hakeblad med inddrevet kile eller bedre ved fransk laas. Remstykkerne, hvori stol- per og skraabaand indtappes, skjøtes likesom de foregaaende ved hakeblad, og skjøtene lægges altid ret over eller under en stolpe, dog saaledes at