Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet
Forfatter: G. Tandberg
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: 5. Utgave
Sider: 206
UDK: 7286 st.f.
Omarbejdet af Ivar Næss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
43
Som beitskier i plankevægger bør av hensyn til
den ringe tykkelse anvendes jern (almindelig 1" X
5li" □) istedetfor træbeitskier. Forøvrig tilføres
forbindelser, hjørner etc. paa samme maate som for
laftevægger av tømmer beskrevet
Fig 136.
En ulempe ved laftevægger er, at de, eftersom
tømmeret tørrer, sætter sig, det vil si, at de synker
sammen, idet tømmerets tversnit biir mindre, indtil
det er helt tørt. Synkningen er meget forskjeUig.
Grovvoksen løs ved synker mer end tætvoksen
haard. Ved almindelig vinterhugget tømmer kan
man i almindelighet regne med en synkning av 3
til 4 cm. pr. meter, hvilket man maa ta hensyn til
ved dør- og vindusaapninger, beitskier og nagler,
piper, brandmurer og trapper samt naar laftevægger
opføres sammen med staaende tømmer, hvor om-
trent ingen synkning finder sted.
Bindingsverksvægger. I bindingsverksvæg-
ger utføres selve væggens konstruktion av tømmer
med dimensioner avpasset efter den for hvert enkelt
stykke paaførte belastning, og samtidig som tøm-
meret danner konstruktionen, tjener det ogsaa som
ramme og spikerslag for panel eller andet materiale,
der danner selve væggen.
Angaaende benævnelsen paa de forskjellige dele
i en bindingsverksvæg henvises til nedenstaaende
skisse, fig. 137.
Den underste ramme, hvori stolper og skraabaand
nedstemmes, A, kaldes sville.
Den øverste ramme, B, der optar belastninger
av gulv etc. og overfører denne paa stolperne, kal-
des remstykke.
Det lodret staaende tømmer, C, der optar det
horisontale tryk, kaldes stolper. De skraa stolper,
I), der optar vindtryk og forhindrer sideforskyvnin-
ger, kaldes skraabaand. De horisontale stykker, E,
der indrammer dør- og vindusaapninger, kaldes los-
holler. De horisontale stykker, F, der indstemmes
mellem stolper og skraabaand, og som sammen med
sviller og remstykker danner befæstigelse for panel
eller anden vægbeklædning, kaldes spikerslag.
I almindelige beboelseshuser og huser uten større
høide og med kun vanlig belastning kan sviller og
remstykker utføres av 13 x 16 cm. tømmer, stolper
og skraabaand av 13 X 13 cm., losholter av 13 x 1()
cm. samt spikerslag av 5 X 13 cm.
I lettere en-etages bygninger er det ogsaa til-
strækkelig al utføre sviller og remstykker av 10 x 13
cm. og de øvrige av 10 X 10 cm. tømmer.
I bygninger med stor høide ulen elageadskillelse,
som for eks. ladebygninger etc., bør stolper og
skraabaand nødig være under 16 X 16 cm. og svil-
ler og remstykker 16 X 18 cm.
Svillen lægges paa grundmuren eller pi Hårene,
i hjørnerne forbindes gavlvæggens sville med lang-
væggens ved en hakekam, og i de indre tvervægger
ved almindelig overbladning. Den skjøtes efter
længden ved et hakeblad med inddrevet kile eller
bedre ved fransk laas. Remstykkerne, hvori stol-
per og skraabaand indtappes, skjøtes likesom de
foregaaende ved hakeblad, og skjøtene lægges altid
ret over eller under en stolpe, dog saaledes at