Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet
Forfatter: G. Tandberg
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: 5. Utgave
Sider: 206
UDK: 7286 st.f.
Omarbejdet af Ivar Næss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
59
idig som de respektive rammer biir av passende
størrelse og lettere lar sig aapne.
Angaaende størrelse og forhold mellem høide og
bredde er der ingen bestemt regel. Dog kan man
ved vanlige vinduer gaa ut fra, at vinduer uten
losholt ikke bør ha større høide end 1,60 m., og
bredden kan ved 1 rams være optil 0,80 in., ved
2 rams fra 1,15 til 1,50 m., ved 3 ranis fra 1,80
til 2,15 m.
Vinduer med losholt har ialmindelighet en høide
fra 1,80 til 2,10 ni. og bredde som for vinduer uten
losholt anført.
Ved konstruktionen av et vindu er der mange
ting at ta hensyn til. Materialene bør være av
haard. retvoksen gran eller furu — furu er i alinin-
undgaa at benytte for store glasruter kan der i
rammerne indsættes sprosser, der er forsynet med
glasfals,- hvorved glasset i rammerne opdeles i flere
mindre ruter. I tidligere tider, da man vanskelig
kunde frem tille glas i større flåter, var sprosser av
træ eller bly en nødvendighet; nu derimot er dette
ikke længer tilfælde, da man uten økede omkost-
ninger kan erholde temmelig store ruter. Den prak-
tiske betydning sprosser nu har, er væsentlig den,
at slaar man en rute itu, biir det lettere og billigere
at erstatte denne. Det er derfor at anbefale, at
sprosser anvendes, hvor vinduerne er let utsat
for at bli slaat istykker, som f. eks. i rum til ophold
for dyr og redskaper, i tærske- og renselaaver sam
i kjeldervinduer.
IHPVEHDKq
CTFORlfKq
KfT
UTVEHDie» fcÆRlKT
Fig. 187. Plansnit av utadslaaende vindu.
delighet at foretrække, da den er mest varig. Des-
uten maa de være saa tørre og kvistfri som mulig
Ved utførelsen maa det nøie paasees, at falsene,
slutter tættest mulig sammen, saaledes at vand ikke
kan trænge sig gjennem disse eller føres ned i eller
gjennem væggen.
Karmen utføres i almindelighet av 7 cm. tykke
planker, sinket sammen i bjørnene, samt forsynet
med en fals, der gives en skraaning i den retning
vinduet skal aapnes. I tilfælde hvor væggen er
tykkere end karmens bredde, bør denne forsynes
med en not, hvori utforingen føres ind.
Midtposter og losholter gives samme fals som
karmene og tappes ind i disse. Rammerne utføres
av 5 x 5 cm. materialer, tilpasset ind i falsen og
desuten forsynet med overfals, der gaar ut over
midtposten. Losholter, underkarmer og underram-
mer gives større bredde og forsynes med vandnæse,
for at vandet kan føres ut fra glas og vægflate.
Dels av hensyn til utseendet og dels for at
I almindelige beboelsesrum derimot spiller det
praktiske ved anvendelse av sprosser en noget
mindre rolle, men paa den anden side gir sprosse-
inddelingen et tiltalende og karakteristisk linjespil
— rummene indvendig virker lune og hyggelige, og
utvendig faar saa at si hele huset en bestemt karakter,
saa det er næsten ikke for meget sagt, al en pen
sprosseinddeling er den enkleste og billigste maate
at gjøre en bygnings indre og ydre tiltalende paa.
Ruterne i sprossevinduer bør dog nødig være
mindre end fra 20 til 35 cm., da de ellers let kan
komme til at hemme utsigten inden fra.
Der har i de senere aar været utvekslet for-
skjellige meninger om berettigelsen av at anvende
sprosser i beboelseshusers vinduer, men sikkert er
det dog, at folk som i nogen tid har bodd i huser
med sprossevinduer, synes stadig bedre om disse og
vil nødig gaa over til at benytte store ruter, hvilket
jo skulde tyde paa, at sprosser har sin berettigelse
baade i praktisk og i æstetisk henseende.