Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

Forfatter: G. Tandberg

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: 5. Utgave

Sider: 206

UDK: 7286 st.f.

Omarbejdet af Ivar Næss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
59 idig som de respektive rammer biir av passende størrelse og lettere lar sig aapne. Angaaende størrelse og forhold mellem høide og bredde er der ingen bestemt regel. Dog kan man ved vanlige vinduer gaa ut fra, at vinduer uten losholt ikke bør ha større høide end 1,60 m., og bredden kan ved 1 rams være optil 0,80 in., ved 2 rams fra 1,15 til 1,50 m., ved 3 ranis fra 1,80 til 2,15 m. Vinduer med losholt har ialmindelighet en høide fra 1,80 til 2,10 ni. og bredde som for vinduer uten losholt anført. Ved konstruktionen av et vindu er der mange ting at ta hensyn til. Materialene bør være av haard. retvoksen gran eller furu — furu er i alinin- undgaa at benytte for store glasruter kan der i rammerne indsættes sprosser, der er forsynet med glasfals,- hvorved glasset i rammerne opdeles i flere mindre ruter. I tidligere tider, da man vanskelig kunde frem tille glas i større flåter, var sprosser av træ eller bly en nødvendighet; nu derimot er dette ikke længer tilfælde, da man uten økede omkost- ninger kan erholde temmelig store ruter. Den prak- tiske betydning sprosser nu har, er væsentlig den, at slaar man en rute itu, biir det lettere og billigere at erstatte denne. Det er derfor at anbefale, at sprosser anvendes, hvor vinduerne er let utsat for at bli slaat istykker, som f. eks. i rum til ophold for dyr og redskaper, i tærske- og renselaaver sam i kjeldervinduer. IHPVEHDKq CTFORlfKq KfT UTVEHDie» fcÆRlKT Fig. 187. Plansnit av utadslaaende vindu. delighet at foretrække, da den er mest varig. Des- uten maa de være saa tørre og kvistfri som mulig Ved utførelsen maa det nøie paasees, at falsene, slutter tættest mulig sammen, saaledes at vand ikke kan trænge sig gjennem disse eller føres ned i eller gjennem væggen. Karmen utføres i almindelighet av 7 cm. tykke planker, sinket sammen i bjørnene, samt forsynet med en fals, der gives en skraaning i den retning vinduet skal aapnes. I tilfælde hvor væggen er tykkere end karmens bredde, bør denne forsynes med en not, hvori utforingen føres ind. Midtposter og losholter gives samme fals som karmene og tappes ind i disse. Rammerne utføres av 5 x 5 cm. materialer, tilpasset ind i falsen og desuten forsynet med overfals, der gaar ut over midtposten. Losholter, underkarmer og underram- mer gives større bredde og forsynes med vandnæse, for at vandet kan føres ut fra glas og vægflate. Dels av hensyn til utseendet og dels for at I almindelige beboelsesrum derimot spiller det praktiske ved anvendelse av sprosser en noget mindre rolle, men paa den anden side gir sprosse- inddelingen et tiltalende og karakteristisk linjespil — rummene indvendig virker lune og hyggelige, og utvendig faar saa at si hele huset en bestemt karakter, saa det er næsten ikke for meget sagt, al en pen sprosseinddeling er den enkleste og billigste maate at gjøre en bygnings indre og ydre tiltalende paa. Ruterne i sprossevinduer bør dog nødig være mindre end fra 20 til 35 cm., da de ellers let kan komme til at hemme utsigten inden fra. Der har i de senere aar været utvekslet for- skjellige meninger om berettigelsen av at anvende sprosser i beboelseshusers vinduer, men sikkert er det dog, at folk som i nogen tid har bodd i huser med sprossevinduer, synes stadig bedre om disse og vil nødig gaa over til at benytte store ruter, hvilket jo skulde tyde paa, at sprosser har sin berettigelse baade i praktisk og i æstetisk henseende.