Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

61 Foruten de her anførte er der ogsaa mange andre vindustyper og former og det er ikke lang tid mellem hver gang nye prøves, saa det vilde føre for langt her at gaa nærmere ind paa dette — kun skal nævnes vinduer med flere rammer uten midt- post, de saakaldte bascule og espagnolette vinduer, hvor den bevægelige ramme fæstes ved jern i over- og underkant og rammerne føres sammen ved for- vridere. Disse vinduer anvendes, hvor det er nød- vendig at ha hele vindusaapningen fri, naar ram- merne aapnes; men ellers har de mindre praktisk betydning og er litet anvendt i almindelig bebyg- gelse paa landet. springe frem foran væggen, samtidig som den gjøres saa meget bredere end vindusaapningen, saaledes at sidegeriktene løper ned og avsluttes mot den. Vinduer i træbygninger bør anbringes saaledes, at ytterkant karm kommer i flugt med færdig flate av utvendig væg, saa den utvendige gerikt anbrin- ges direkte paa denne og føres ind paa væggen, hvorved den dækker over dytningsfugen. Gerikten over vinduet bør — hvor vinduet ikke føres umiddelbart op til gesims eller lignende frem- skaft led — avdækkes med et bret eller en planke (bekroning), der oventil skraaner utad samt paa undersiden er forsynet med vandnæse eller lignende Eig. 190. Plansnit av indadslaaende vindu. Vinduernes indsætning i bygningen. I det væsentligste anbringes og befæstiges vin- duer til bygningens vægger paa samme maate som dører, dog biir vinduets underside indfattet paa av- vikende maate, idet disse gives en brystningshøide i almindelighet fra 0,60 til 1,00 m. over gulv). I beboelseshuser indsættes vinduer i almindelig- het paa følgende maate: Mellem vindusaapningen i væggen og ytre side av karmen bør der være en aapning av 1 åP/2 cm., der, efterat vinduskarmen er indsat, dyttes omhyg- gelig med stry (dyttestry). Er væggen tykkere end karmens bredde, utfores avstanden mellem karm og inderkant færdig væg og i tlugt med denne med 1" bord, derpaa paa- sættes gerikter, der dækker over dytningsfugen mellem utforingen og væggen. Paa vinduets underside eller vindusbrettet an- bringes ikke gerikt, men man lar her utforingen saaledes at regnvand føres utenfor vinduet og ikke rinder ind paa dette. Bekroningen maa, hvor der utvendig er anbragt panel, føres ind under dette. Den utvendige underside av vinduets indfatning utføres paa lignende maate som indvendig, dog med den forskjel, at understykket (saalbænkbreitet) gives en skraaning utover samt forsynes med vandnæse, saaledes at regnvand og fugtighet ved kondensering fra vinduet føres utenfor væggen. Naar vinduer anbringes i murvæg, benyttes ikke utvendige gerikter etc. av træ, idet dytningsfugen mellem karm og vægaapning enten tilspækkes med mørtel eller dækkes over med en mindre list. I kjeldervinduer og vinduer i uthusbygninger pleier man sjelden at utfore og gerikte indvendig — kun liste. Utvendig anbringes dog i trævægger gerikter, bekroninger og saalebænkbretter som toran be- skrevet.