Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

78 bør i almindelighel anbringes i bekvem nærhet av komfyren. I vaskerum, bryggerhus etc. bør an- bringes tappekran i nær forbindelse med brygge- panden samt over vaskekrakkerne eller det sted hvor vaskningen foregaar. Gulvet i saadanne rum utføres som oftest av beton, der gives fald til rum- mets midte, hvor gulvsluk anbringes, og hvorigjen- nem alt benyttet vand ledes til kloaken. Over vaske- kummene anbringes tappekraner og i disses bund avløp med ventiler. Garderoberum samt soveværelser utstyres ofte med vaskeservanter med tilløp og avløp. Anord- ning av bad i almindelige beboelseshuser kan ut- føres paa forskjellig vis, og er altid avhængig av den maate, hvorpaa man bedst kan tilføre dette varmt vand — enten ved særskilt badeovn i selve baderummet eller ved rørledninger lagt ind i kjøk- kenets komfyr eller ogsaa ved en varmtvandtilbe- reder, der opvarmer vandet, hvoreiter dette lagres i i en isoleret vandbeholder. I bygninger med cen- tralopvarmningsanlæg kan varmt vand erholdes gjennem i forbindelse med centralopvarmnings- kjelen anordnet varmtvandstilberedelse. I almindelighel vil det være mest hensigtsmæs- sig at anordne badeovn i selve baderummet. Denne bestaar som regel av en underovn med ilæg, aske- skuf etc., hvorover er anbragt en kobberbeholder, der som oftest er cylindrisk og med dobbelte væg- ger, saaledes at der dannes et rør i midten, gjen- nem hvilket varme og røk føres hen til røkpipe. Naar ovnen opfyres, opvarmes det i beholderen staaende vand, og naar dette er tilstrækkelig varml, aapnes kranen for vandtilførselsledningen, hvorved det ophetede vand trykkes op og ut i en fra be- holderens øverste del anordnet ledning, der føres hen til et blandebatteri ved badekarret. Til blande- batteriet fører ogsaa koldtvandsledning, og man tilfører saa meget koldt vand, at det paa batteriet anbragte termometer angir den varme, badevandet bør ha — sedvanlig 37°. Ogsaa ved opvarmning av vand fra komfyr eller anden varmtvandstilberedelse benyttes blandebatterier ved badekarret paa samme maate som foran beskrevet. De mest benyttede badekar bestaar av emalje- ret sløpejern, men der benyttes ogsaa badekar av fajance, hvilke dog falder adskillig kostbarere. I badekarrets bund er anbragt en uttømnings- ventil, hvorved det benyttede vand gjennem et kort rørstykke føres ned i et i baderummets gulv an- bragt sluk. Baderummets gulv maa være vandtæt og gives fald til gulvsluk, hvorved alt vand, der spildes utover gulvet, ogsaa rinder gjennem sinket ned i kloakledningen. Paa avløpsledningen fra ba- det anbringes vandlaas for at forhindre, at gasar- ter eller bedærvet luft fra kloakken stiger op i dette. I de fleste bad anbringes foruten badekar ogsaa dusj — enten i særskilt avlukke eller i vel mands- høide midt over badekarret. Denne utiøres ved at der fra blandebatteriet føres en særskilt ledning, der i foran anførte høide utmunder i en nedadven- dende sil eller dusj. Ved en kran paa blandebatte- riet stoppes tilførselen av vand til karret, og samti- dig aapnes for dusjledningen. For at hindre, at van- det fra dusjen (naar denne er anbragt over bade- karret) spruter for meget ut over gulvet, anbringes ofte en ring oppe ved dusjen, hvori befæstiges et stykke vandtæt tøi, der saaledes danner en kappe rundt den badende og fører vandet direkte ned i karret. Anbringes dusj her enten forsynes forbindes med gulvsluket under badekarret. I bygninger med varmtvandstilberedelse ved særskilt ovn eller i forbindelse med centralopvarm- ningsanlæg føres ofte ogsaa varmtvandsledninger vask, servanter, Anordning av i særskilt avdeling, bør gulvet med sluk eller ved en rende til Fig. 215. opvaskkummer etc. vandklosetter i beboelseshuser har i de senere aar faat stor utbredelse, og hvor der er rikelig tilgang med trykvand, er saadanne anlæg en stor behagelighet. Vandklosetterne anbringes enten i eget rum eller ogsaa i baderummet. Vand klosettet bestaar av en klosetskaal av fajance eller stentøi forsynet med sæte og lok av træ. Vandtilførselen til skaalen sker ved en vand- beholder med automatisk flo- tørventil, hvorfra vandet gjen- nem et rør føres ned efter benyttelsen. Av de mest an- vendte systemer kan anføres anlæg med høi eller lav spyle- kasse (vandbeholder). Ved an- vendelse av lav spylekasse foregaar utspylingen ved at vandet suges ned — i motsætning til systemel med høi spylekasse, hvor stolen skylles ut og hvor vandet gives større fart. Sanitært set kan begge systemer likestilles, men anvendelse av lav spyle- kasse har den fordel, at