Gravmonumenterne I Sorø Kirke

INDLEDNING. Det var i Tiden ved Midten af det 12te Aarhundrede, at Skjalm Hvides tre Sønner, Toke, Ebbe og Asger, i Samraad toge den Beslutning at grundlægge et Kloster paa deres vidtstrakte Jordejen- domme i det vestlige Sjæland. Forinden Planen kom til Udførelse døde imidlertid den ældste af Brødrene, Toke, og hans Lig førtes til Kirken ved Fædrenegaarden i Fjenneslevlille, der laa en Milsvej sydvest for Sjælands gamle Hovedtingsted, Ringsted. Ikke desto mindre fik han en væsentlig Andel i det fælles Fore- tagende, idet han nemlig før sin Død ikke blot havde skjænket forskjelligt Jordegods til Stiftelsens Underhold, men tillige givet 16 Mark Guld til Hjælp ved den paatænkte Klosterkirkes Opførelse. Det blev altsaa Ebbe og Asger, der nærmere kom til at bestemme Stedet for Stiftelsens Beliggenhed, og Valget faldt paa Asgers Ejendom, en af yppige Skove og tvende fiskerige Søer omkranset 0, som laa omtrent en Mil nordvest for Fjenneslevlille*). Øen, hvorpaa der fandtes en lille Landsby, kaldtes Sor 0, og dens Forbindelse med det omliggende Land skete — i det mindste senere hen i Middelalderen — ved to Dæmninger og Broer: Bolbro mod Øst og Heglinge Bro eller Pedersborg Dæmning mod Nord. Paa dette til et Klostersamfund saa ypperligt egnede Sted paabegyndtes da ved Aaret 1151**) en lille, af Sten opført Kirke, hvortil der altsaa maa have sluttet sig de fornødne Boliger for de hidkaldte Benediktinermunke, og til Stiftelsens første Forstander valgte man Prioren ved St. Knuds Kloster i Odense, Thomas, der modtog ærkebiskoppelig Stadfæstelse paa sin nye Værdighed. Uvist af hvilken Grund indgav Asger sig med sin Hustrus Samtykke som Munk i Klostret; men hans Ophold dér skulde kun blive af kort Varighed, idet han døde næppe fjorten Dage efterat Indvielsen havde fundet Sted***). Hans Lig blev jordfæstet i den endnu ufuldførte Kirkes Kor, og Bygningen kom nu gjennem en lang Aarrække til at optage Støvet af Skjalmsønnernes navnkundige Slægt. Her fandt hans Hustru, Fru Inge, sit Hvilested saa vel som Broderen Ebbe — Bygherren for den ældste, af Træ opførte Kirke i Bjernede — hans Hustru Ragnhild, deres Datter Gyde, som havde været gift med Oluf Glug, og flere Andre. I Løbet af føje Tid viste det sig, at man ved Valget af Klostrets første Forstander kun havde været lidet heldig, og ej heller de to paafølgende Abbeder ævnede paa rette Maade at hævde deres ansvarsfulde Stilling. Den sidste af dem forlod Klostret i 1160, og henved et Aar savnede nu dette en stedlig overordnet Ledelse. Asgers Søn, Absalon, der siden 1158 havde siddet paa Roskilde Bispestol, indsaa snart, at Stiftelsen uden en kyndig Styrelse vilde gaa sin Undergang imøde, og det blev ham, støttet af Broderen Esbern Snare og Fætteren Sune Ebbesen til Knardrup, der ikke blot bragte den paa Fode men lagde Grunden til en Anseelse og Storhed, der sikkert langt overgik de Forhaabninger, som Stifterne havde knyttet til den. Fra Esrom hidkaldte Absalon Gistercienserbrødre, der i Egbert fik deres første Abbed, og en ny Indvielse fandt Sted allerede i Forsommeren 1161 f). — Tid efter anden, som Absalon ved Gaver af Tiender, Jordegods og paa forskjellig anden Maade forøgede Klostrets Ejendom, viste det sig, at de for Haanden værende Bygninger vare for indskrænkede, og han besluttede da at lade Alt opføre af Nyt i Overensstemmelse med de Krav, som nu stilledes. At hans Tanke tillige har været rettet paa at rejse en mere anselig Gravkirke for sig og sin Slægt, derom foreligger der klare Vidnesbyrd, og denne Side af Forehavendet maatte træde saa meget stærkere frem som hans Konge og Ven jo netop ved denne Tid *) Script. Rer. Dan. IV, 465. **) Script. Rer. Dan. I, 340. ***) Suhrn er tilbøjelig til at henføre Asgers Død til Aaret 1153, uden dog dertil at have fyIdestgjørende historisk Hjemmel (Danmarks Hist. VI, 165. Script. Rer. Dan. IV, 466, Anmærk, q). t) Script. Rer. Dan. I, 163.