Gravmonumenterne I Sorø Kirke

VII Monumenter, der er smykket med sexten Ahneskjolde. Efterhaanden som vi naa frem i Aarhundredet blive Kisterne som Regel mere og mere barokke i Formerne, og støbte Ornamenter af Bly, blandt hvilke Efter- ligninger af Blomsterguirlander, Dødningehoved og Timeglas spille en fremtrædende Rolle, brede sig jævnlig især paa Laagenes Flader. Vi nævne fra Aarhundredets første Halvdel exempelvis Kisterne, som ere anskaffede til Fru Mette Rosenkrantz (f 1730), Fru Anna Kirstine Stokflet (f 1730) og Frøken Else Ramel (I 1732). Omtrent ved Midten af det 18de Aarhundrede kulminerer Kisternes stærkt leddelte Former, og allerede en Tid forinden er det blevet almindelig Skik at lade Egetræet fremtræde med dets naturlige Farve uden nogetsomhelst Overtræk. Vælges et saadant, benyttes Læder, Fløjel eller Klæde, af hvilke Stoffer det førstnævnte kan paavises endnu i 1767. Hvad angaar Forsiringerne, der finde Anvendelse efter en langt mindre Maalestok end i Aarhundredets første Halvdel, da bruger man ikke sjældent forgyldt Messingblik, men Tekniken er en ganske anden end tidligere, idet Formerne tilvejebringes ved Stempelslag. Blandt stærkt profilerede og ubetrukne Kister med Arbejde af denne Art nævne vi dem, som indeslutte Fru Frederikke v. Eickstedt (f 1755) og hendes Mand, Generallieutenant Ove Ramel Sehested (f 1774). Fra indeværende Aarhundrede findes et enkelt Monument, som fortjener særlig Opmærksomhed, da det viser os en ny og for Tiden karakteristisk Form. I den Kiste, hvori Fru Pouline Sehested (| 1819) hviler, har nemlig Underdelen en halvcirkelformet Profil (Vuggeform), medens Laaget er tagdannet. Træet, der her er Fyr, er overtrukket med sort Klæde, og Prydelserne bestaa kun i enkelte smaa forsølvede Stjærner og Nagler. — Indskrifterne paa Gravmonumenterne i Sorø Kirke have flere Gange været Gjenstand for Op- mærksomhed, men de Læsninger af dem, som hidtil ere blevne offentliggjorte, have i mange Tilfælde dels kun bestaaet i Udtog, dels lidt under Forglemmelser og Fejl. I Morten Pedersens: Absalons Genealogi (Kbhvn. 1589) træffe vi — saavidt Forf. bekjendt — første Gang enkelte af dem udgivne, og i Joakim Wielands: Tabula cisterciencium Sorana (Khhn. 1712) findes ligeledes nogle faa af Inskriptionerne optagne. Et betydeligt større Antal end hos de nævnte Forfattere er meddelt i første Bind af Pontoppidans Marmora danica (Kbhn. 1739), men Fejlene i de ældre Tydninger gjenfinde vi her, og ikke faa værdifulde Monumenter ere enten ganske forbigaaede eller kun gjorte til Gjenstand for en løselig Omtale. Af langt større Betydning ere de Læsninger, der i Tiden ved 1830 foretoges af Discipel paa Sorø Akademi, F. F. Wendelboe, og Aaret efter hans Død bleve offentliggjorte af den daværende Direktor Dr. Estrup som en Del af Indbydelsesskriftet til Reformationsfesten ved Akademiet i 1836. Ganske vist søge vi hos Wendelboe forgjæves Oplysning om et ikke ringe Antal Monumenter, ligesom han paa mange Steder har gjort sig skyldig i Fejllæsninger og Udeladelser, men tage vi Hensyn til hans unge Alder og til Tiden, paa hvilken hans Arbejde fremkom, da maa det siges at være al Ære værd*). I det her foreliggende Skrift har Forf. meddelt en bogstavret Gjengivelse af Inskriptionerne paa samtlige i Kirken værende Gravmonumenter samt til Omtalen af disse knyttet saadanne historiske Oplysninger, som direkte staa i Forbindelse med de antikvariske Forhold. Skjøndt det er utvivlsomt, at et betydeligt Antal Monumenter ere bortkomme fra Kirken i Tidernes Løb, saa foreligger der dog kun Efterretning om en forholdsvis meget ringe Del, hvis Indskrifter vi have optaget i et Tillæg. Ved Gjengivelsen af disse have vi fornemmelig benyttet flere i Ny kgl. Samlinger og Thotts Samlinger bevarede Manuskripter, ligesom vi ogsaa tildels ved Hjælp af dem ere blevne i Stand til at supplere defekte Inskriptioner og forelægge Indholdet af Gravskrifter, som ere bortkomne fra endnu bevarede Monumenter. Ved Meddelelsen af disse Indskrifter have vi — for saa vidt de ere affattede i det danske Sprog — fulgt vor Tids Retskrivning, da det i de fleste Tilfælde er klart, at vedkommende Afskriver i saa Henseende ingenlunde strængt har holdt sig til Originalen. — Afbildningerne af Monumenter paa de Skriftet ledsagende Tavler ere alle udførte i én Maalestok (13A T. pr. Al.), den samme, som er benyttet til Plancherne i Værket over Gravstenene i Roskilde Kjøbstad. *) Samtlige Kister i Gravkjælderen under Johannes Evangelistens og St. Peders og St. Pauls Kapeller har Wendelboe ikke kjendt og ej heller Gravstenen, som er lagt over Abbed Andreas Laale. Betydeligere Fejllæsninger og Forglemmelser forekomme hos W. exempelvis i Gravskrifterne over: Niels Klementsen, Hemming Jakobsen, Henrik Kristiernsen (Torne- krands), Anne Madsdatter (Jacobæa), Jens Giøe, Birgitte Thott, Kristense luel, Holger Rosenkrantz, Frederik og Hans Franck, Mette Rosenkrantz, Hans Kruseberg, Sofie v. Beulvitz, Laurids Kongslev og Johanne Sofie Niørdt. — De som Nr. 4, 7, 10 og 11 omtalte Gravstene fandtes ikke i Kirken paa Wendelboes Tid.