Gravmonumenterne I Sorø Kirke

VI Laagets Overflade henlægges jævnlig et metalstøbt Krucifix, til dets Sider fastgjøres brede, nedhængende Silkefryndser, og i et enkelt Tilfælde (1670) se vi, at Hovederne paa de støbte Søm, der holde Læderet fast til Kisten, ere udformede som den Afdødes fædrene og mødrene Vaaben. Som særlig smukke Exempier ville vi nævne Monumenterne, der indeslutte Hofmester for Sorø Akademi, Hr. Jørgen Rosenkrantz til Kjeldgaard (f 1675), og hans Hustru, Fru Kristense luel (| 1680). Den yngste Kiste med lodrette Sider og udhvælvet Laag skriver sig fra Aaret 1684 og er bekostet til Amtmand over Sorø Amt, Frederik v. Viereggen. — Allerede et Par Aar forinden træder en ny Hovedform frem, der holder sig indtil Begyndelsen af det 18de Aarhundrede. Ligesom tidligere gjør man selve Kistens Sider lodrette, men Laaget gives nu en tresidet Form. Ahneskjoldenes Antal voxer til sexten, der hyppigst ere anbragte otte paa hver af Laagets Skraasider, men ogsaa kunne findes samlede i en Krans omkring Indskriftspladen. Slægtnavnene har man undertiden vedføjet, snart udførte med drevne Bogstaver og i samme Plade som selve Vaabnene, snart malede paa smaa, af Metal udklippede Baand, der særskilt ere fastgjorte bagved Hjælmtegnene. Den ældste af disse Kister, der indeslutter Liget af Admiral Markvard Rodsten til Elkjær (f 1681) udmærker sig navnlig derved, at Siderne ere rigt smykkede med krigerske Emblemer i drevet Arbejde, og Indskriftspladen, der er fastgjort til Etatsraad Mogens Giøes Kiste (1683), gjør sig særlig gjældende ved, at Bogstaverne ere udførte i ophøjet Arbejde. Saavel denne Kiste som den, hvori Etatsraad Ove Ramel til Bekkeskov hviler (1685), har man langs Randen forsynet med skjolddannede Søm af den ovenomtalte Art. Kisten, der af Stiftamtmand over Laaland og Falster, Hr. Markus Giøe, blev anskaffet til hans Hustru, Fru Elisabeth English (( 1686), frembyder i tvende Henseender Forhold, som fortjene vor Opmærksomhed. Dels finde vi nemlig her for første Gang Læderet ombyttet med Fløjel til Beklædningsstof, og dels se vi, at samtlige Skjolde, som man i et Antal af otte har fastgjort til begge Laagets Skraasider, ganske savne heraldisk Inddeling og Hjælmtegn, ligesom ej heller Slægtnavne ere anbragte paa nogle smaa, til dette Brug vedføjede Baand, der forneden begrænse Skjoldene og ere drevne i Et med dem. Af det her anførte synes det da at fremgaa, at Skjoldene sine Steder havdes paa Oplag hos Metalarbejderne, og at de særlige Vaabenmærker og Hjælmtegn først bleve drevne og tilføjede efter nærmere Bestilling, en Formodning, der i høj Grad vinder i Sandsynlighed naar vi se hen til, at Hjælmtegnene saavel paa Kisten, som indeslutter Kaptain Holger Rosenkrantz til Brusgaard (f 1704), som paa den, hvori Fru Petra Sofie Reedtz (f 1720) hviler, ere udførte for sig selv og derefter knyttede til Hjælmene med stor Omhu. Med Hensyn til Forekomsten af de ufuldførte Skjolde paa Fru Elisabeth English’ Kiste, da maa Sammenhængen være den, enten, at hun ikke har været af adelig Byrd, skjøndt hun i Gravskriften kaldes „højædel og velbaaren“, eller ogsaa — hvad der dog er mindre sandsynligt — at man ikke har kjendt hendes Stamtavle, og Skjoldene bleve da kun benyttede for saa meget som muligt at nærme sig den dekorative Virkning, som en Række fuldt udarbejdede Ahneskjolde ville have frembragt. Kirkens yngste Kiste med den her omhandlede Hovedform er den, som er forarbejdet til den ovenfor nævnte Kaptain Holger Rosenkrantz til Brusgaard. — Fra det 18de Aarhundredes Begyndelse kunne vi baade med Hensyn til Udformningen af Monumenterne og til Maaden, paa hvilken de dekorative Arbejder udføres, paavise en ny, fra den tidligere væsentlig forskjellig Retning. Saavel Laagets som Underdelens Sidepartier sammenføjes nemlig nu og da af paa forskjellig Maade krummede Stykker, saa at Kisterne faa et vasedannet Tværsnit*), og Ornamenter støbte af Bly finde Anvendelse ved Siden af i Haanden drevne Prydelser. At disse sidste saavel i kunstnerisk som i teknisk Hen- seende stode langt højere end hine behøver næppe at anføres, men Blyornamenterne havde ét væsentligt Fortrin: de vare langt billigere, og dette bevirkede i Løbet af føje Tid, at de saa godt som ganske fortrængte en paa flere Omraader værdifuld, fra Middelalderen nedarvet Kunstindustri. Den nye Monumentform fuldt udviklet træffe vi første Gang i Kisten, som indeslutter Jomfru Ida Sofie Rosenkrantz (f 1706), og paa Fru Anne Ramels Kiste (1702) er blandt Andet Rammen, der omfatter Indskriftpladen, støbt af Bly. Medens Ahneskjoldene, der paa begge de sidstnævnte Monumenter smykke Laagenes Sider, udelukkende ere af drevet Arbejde, saa se vi kort Tid efter, hvorledes Blyet ogsaa paa dette specielle Felt vinder Indpas, idet man nemlig undertiden benytter det til Hjælmene og Skjoldenes dekorative Indfatning, og kun lader Hjælmtegnene og selve Skjoldene med de heraldiske Mærker udføre paa gammel Vis. Et ypperligt Exempel paa denne Fremgangsmaade afgiver en nu tildels sammenfalden Kiste, der indeslutter Amtmand over Holbæk Amt, Tage Thott til Turebyholm (f 1707). De fuldt drevne Vaaben fandt dog stadig Anvendelse, ja endnu saa sent som i 1720 træffe vi dem paa Fru Petra Sofie Reedtz’ Kiste, det yngste af Kirkens her omhandlede *) Forbilledet til denne Kisteform ligesom til et meget betydeligt Antal af de paa vore Landsbykirkegaarde bevarede Træ- monumenter maa øjensynligt søges i den antike Urne.