Gravmonumenterne I Sorø Kirke

GRAVSTENE. Ubekjendt, Abbed. Nordre Sideskib 1. — Tavle 1. Kisteformet, af Kamp hugget Monument, hvis Overflade bærer en i Relief udarbejdet Krumstav, og hvis Længdesider ere begrænsede af en Skraakant. Som det fremgaar saa vel af Stenens Form som af Maaden, hvorpaa den er tilhuggen, har den hævet sig omtrent 61/2 T. over den omgivende Flade. Forneden paa Længdesiden til venstre ses ni, i én Række anbragte Huller, der nærmest synes at tyde hen paa, at man har haft til Hensigt at bortsprænge en Del af den indtil 20 T. tykke Sten for at gjøre den noget fladere. I Tiden før 1873 havde Monumentet Plads i det nordre Sideskib ved a, der dog ikke kan have været dets oprindelige Leje.*) Hvad angaar Spørgsmaalet, over hvilken af Klostrets Abbeder dette Gravminde er blevet lagt, da savne vi ganske Midler til at kunne afgjøre det med Sikkerhed. Om de fire ældste Forstandere: Thomas, Jordan, Robert og Egbert, af hvilke de tre første ledede Klostret, medens det var Rolig for Benediktinere, synes der ikke at kunne være Tale, da de alle af forskjellig Grund forlode Stiftelsen efter faa Aars Forløb. Anderledes forholder det sig med de følgende Abbeder: Simon, en Englænder af Fødsel, der styrede Klostret fra 1164—1188, Gaufred, ligeledes af engelsk Herkomst, som forestod det fra 1189—1213, og Atto, en Slægtning- af Sune Ebbesen, der fratraadte Embedet i 1220. Om disse Mænd vides det, at Simon blev jordfæstet i Kapitelhuset, Gaufred og Atto paa Kirkegaarden, men Gaufred stedtes til Hvile i samme Grav som en forøvrigt ubekjendt Abbed Rikard fra Esrom.**) Se vi nu hen til, at Monumentet ifølge hele dets Form maa antages at have ligget paa Kirkegaarden, samt at Alt betegner det som Mindesten over en enkelt Grav, saa synes den Gisning ikke uberettiget, at vort Monument har været knyttet til Abbed Attos Hvilested. Af de paafølgende Abbeder udtraadte én af Ordenen, medens tre andre søgte andensteds hen, og vi rykke nu saa langt ned i det 13de Aarhundrede (1236), at Mindestenen næppe tør henføres til saa sén en Tid. 1200. *) Naar hos Wendelboe Stenen siges at bære en „brudt Abbedstav“ (S. 27), da bør det udtrykkelig bemærkes, at dette Brud ikke indeholder en oprindelig symbolsk Antydning af, at Abbedens Livsgjerning var endt, men ene skyldes senere Tiders Hensynsløshed. Ligeledes er det en Misforstaaelse, naar saa vel Søren Abildgaard (1756) som Wendelboe udtale, at Stenen laa med den halve Bredde ind under Kirkens nordre Mur, en Misforstaaelse, som Wendelboe sig selv uaf- vidende berigtiger ved at angive Monumentets Bredde til 21 T., hvilket Maal det endda kun naar foroven. Bummet mellem Kirkens Væg og Gravmindets Skraaflade var i Tidernes Løb blevet udfyldt med Kalk, og dette i Forbindelse med Stenens ringe Bredde har formentlig fremkaldt Fejltagelsen. **) Script. Ber. Dan. IV, 534. 1