Gravmonumenterne I Sorø Kirke
Forfatter: J. B. Løffler
År: 1888
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 133
UDK: st.f. 726.84 Løf
Med XVII Lithograferede Tavler
Udgivet Ved Hjælp Af En Af Kirkeministeriet Erhvervede Bevilling Af Sorø Akademis Midler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ca. 1300.
1300.
1387.
0
«U
2.
Nicolaus Frændesen og Hustru.
. Søndre Sideskib 2. — Tavle 2.
■i- PIC X IMG I 60 X PICOLHUS x FRG | PDÆ | SVP x DG x GRÆSLGF | * VRA CVOI. TOVÆi
vxorg; sva.
Trapezformet, sønderbrudt Sten. Indtil 1873 laa Monumentet i Midtskibets vestre
Del paa den med b betegnede Plads.
3.
Jens Krag, Biskop i Roskilde fra 1290—1300.
Søndre Korsfløj 3. — Tavle 3.
pig ; oiGoio 1rig : dos i tones : rrhr ; quoddhri ; gp[S] ; rosrildgds[IS] * | dug qvo|
Q ; TRRRSLHØUS i R33S ! GSO J GRHOIBDS ! TVO1ULH0U2 | * OB33T Ï | HRRO i DPI : fil i OGOJ
MOPDS Î HVGUSOL
Paa den i høj Grad forvittrede Sten er Biskoppen fremstillet i fuld Figur foran en af
slanke Søjler baaren og med tre Rundbuer afsluttet Baldakin. Den højre Haand har han
opløftet til Velsignelse og med den venstre omfatter han Krumstaven.
Den 15. September 1873 blev Biskoppens Grav aabnet i Overværelse af Museums-
direktør, Kammerherre Worsaae, Rektor, Prof. Tregder og Prof. J. Kornerup. Graven, der
viste sig at være muret med store, røde Tegl, havde en rektangulær Form med et særskilt
firkantet Rum til Ligets Hoved. Overdækningen dannedes af tagstillede Fliser, som ved Siderne
hvilede i en Fals. Skelettet var velbevaret, naar undtages et Brud paa Kraniet, der var
foraarsaget ved Sammenstyrtning af Dækstenene over Hovedpartiet. Af Klædedragt eller
Gravgods fandtes intet Spor.*)
4.
Matheus Avesen Taa, Væbner.
Søndre Sideskib 4; opstillet ved den vestre Væg. — Tavle 5.
Hno . bn. m | øødxxxbii . traftina . bic . [Fi . olaui. regt | o. inathe? | aue^’ . bictus. taa . [øui? . ara.].
Stenen, der er stærkt medtagen af Tidens Tand, har paa Midten Taa Vaabnet og i
Hjørnerne svage Spor af Evangelistmærkerne, omgivne af cirkelrunde Rammer. En langs
Monumentets Underside huggen Hulstav godtgjør, at det har ligget som Laag over en muret
Grav, hvis Sider hævede sig over det omgivne Terræn. Stenen skal efter Sigende være
kommen fra Bjernede. **)
*) Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1877, S. 203.
**) Paa et af Hr. Thuro Knutsson, Ridder, i 1382 udstedt Skjøde, ved hvilket han overdrager Hr. Hartvig Bryske til
Kragerup sin Hovedgaard Hørby, træffe vi som Vidne Hr. Matheus Taa, Væbner, der skriver sig til Tjørnelunde
(Gehejmeark. topogr. Saml, paa Perg., Tudse Herred N. 91). Gaarden maa formentlig have ligget i Finderup Sogn
(Løve Herred, Holbæk Amt), hvor en Landsby endnu bærer Navnet Tjørnelunde.