Gravmonumenterne I Sorø Kirke

9 med en Safir, i den højre Arm hvilede en af Hvalrostand forarbejdet, stærkt beskadiget Bispe- stav, som havde været sammensat af i hinanden skruede Stykker paa ca. 6 Tommers Længde, og paa Brystet fandtes Bester af en af Tin udført, smagfuldt udgraveret Gjenstand, der nærmest maatte opfattes som en Patella. — Omtrent ved Skulderpartiet optoges flere Stykker af en med Indskrift forsynet Blyplade, der utvivlsomt var nedlagt samtidig med Liget og maaske fra først af har haft sin Plads bagved dets Hoved. Ved at sammenholde de stærkt forkalkede Rester af Pladen blev man i Stand til at læse efterstaaende, med lukkede Majuskler udførte Indskrift, hvis i Parenthes satte Partier angive, hvorledes man — sikkert med Rette — har ment delvis at kunne supplere den: „Hic . iacet . Absalon . Archiepiscopvs. Asceri \ filivs. vir . (bo)nvs . et . pivs . qvi . hoc . clavstrvm . fvn | dav(it . et . mvltis . bo)nis . locvpletavit . habvit | . (Roscil)densi . an(nos . xxxxiii). archi \ epis(co)p .... (Lvndens)i . annos . x(xiii).........\ est . in . die (. sei . Benedi)cti . ann(o . incarnacionis) | dominie . m.cc . (i ............................). Efterat Undersøgelsen var tilendebragt, optog man af Graven til fremtidig Opbevaring: Alterkalken, Ringen, Resterne af Bispestaven, Dele af Klædedragten, Mitraens nedre Rand med vedhængende Haar, den bedst bevarede af Sandalerne, Brudstykket af Tinpladen, Indskrifts- pladen, samt enkelte Gjenstande af mindre betydelig Værd.*) En Beretning om den foretagne Undersøgelse nedlagdes i Graven, hvorpaa denne atter blev tildækket, Murværket gjenopført og Ligstenen henlagt paa sin Plads. Ifølge kongelig Ordre blev det optagne Gravgods henlagt i et i Højkorets nordre Mur indsat Jærnskab, og sammesteds fik de fra Kunstmuseet tagne Skeletdele Plads med Paaskrift, at de ikke hidrørte fra Absalons Legeme. — I 1855 bleve de optagne Gjenstande delvis underkastede en omhyggelig Restauration, og i 1881 lod man dem omordne og opstille paa en saadan Maade, at alle Besøgende i Kirken fik Adgang til at beskue dem, hvad der hidtil ikke havde været Tilfældet. Ved denne sidste Ordning blev det tillige paabudt, at Kraniet og Knoklerne fra Kunstmuseet skulle anbringes saaledes i Skabet, at de ikke vare synlige. 15. Henrik Kristiernsen (Tornekrands), Abbed fra 1508—1538. Højkoret 15. — Tavle 13. Progcic. clar9 . btutc .daor. alto.| ^bbs : Hjtric? . dabbit’. li . toulo : ånis. ipe.nobc.bntfltol. fcx. pfbit. Cfro.| ^bic . tgita . bno. [bbbil.åoo . fbit. | ifi . q’. b.tev.x. fil . octo. me[c. beccb. ^bceq’ . ter . bea . morte . penipt? . obit. Una.midii . [pes . eft . cbm. erifto . rarne. refbrga’.**) Abbed Henrik er paa Stenen udhuggen i legemstor Figur, hvori man synes at have tilstræbt Portrætlighed. Han er iført en lang, fodsid Kappe, hvis Flig han løfter med den venstre Haand, og bærer paa Hovedet en flad Hue. Under venstre Arm holder han en Bog og omfatter med den højre Haand Krumstaven. Med Foden søndertræder han en Tudse, i 1538. *) Et lille Stykke stærkt forrustet Jærnstang, der maaske har hørt til Blykistens Afstivning, og et Brudstykke af et Knivs- Illad, der formentlig først er kommet i Graven ved Aabningen i 1536. — Det bør her bemærkes, at der med Hensyn til Klædedragten findes væsentlige Uoverensstemmelser mellem Indberetningens Angivelse af, hvilke Dele, der bleve optagne, og selve de bevarede Gjenstande. **) Opløses Forkortelsestegnene vil Indskriften lyde: Progenie clarus, virtuteque clarior alto | Abbas Henricus clauditur hoc tumulo. I Annis ipse norem Witskøl, sex præfuit Esrom, | Huic triginta uno subdita Soro fuit. | M. quoque D. ter X. simul octo, mense decembri, | Luceque ter dena morte peremptus obit. — Una michi spes est cum Cristo carne resurgam. 2