Gravmonumenterne I Sorø Kirke
Forfatter: J. B. Løffler
År: 1888
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 133
UDK: st.f. 726.84 Løf
Med XVII Lithograferede Tavler
Udgivet Ved Hjælp Af En Af Kirkeministeriet Erhvervede Bevilling Af Sorø Akademis Midler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
ligere at fortsætte Undersøgelsen blev det altsaa nødvendigt at nedbryde denne, hvis ældste
Del maatte skrive sig fra 1536, og da dette var sket og Kalkstenen optaget, kom der en i en
muret Grav nedsat Blykiste tilsyne, som efter den ældre Middelalders Skik havde et særligt
firkantet Parti til Ligets Hoved og Længdesider, der skraanede sammen imod Fodenden. Naar
i Beretningen den store tilhugne Sten, som savnede enhver Antydning af Indskrift eller Billed-
arbejde, kaldes en „Ligsten“, da er denne Betegnelse utvivlsomt ukorrekt. Stenen, der hvilede
paa en muret Ramme, kan kun opfattes som en Dæksten, og af den Omstændighed, at den
var sønderbrudt og i Bruddene viste Spor af et anvendt Bindemiddel, tør vi formentlig drage
den Slutning, at vi i den havde Gravens oprindelige Dække, som ved Aabningen i 1536 var
bleven sønderslaaet, men paany benyttet, da den intet havde tabt i Bæreevne. — Blykisten
var forsynet med et ved tynde Jærnstænger afstivet, løst paalagt Laag. Da dette var løftet
af, saas Absalons Legeme ligge udstrakt iført fuldt ærkebiskoppeligt Skrud. Skelettet var
saa godt som uforstyrret, og Kraniet fandtes paa dets Plads, om end i en stærkt opløst Tilstand.
Følgende Maal bleve tagne: fra Skuldrene til Laarbenet 24 T., Laarbenet 20 T., Skinnebenet
16 T., Dybden fra Ankelen til Spidsen af Hælen 2 à 4 T., af hvilke Maal det efter en For-
fatteren meddelt sagkyndig Udtalelse maa antages, at Absalon har været en meget høj Mand,
vel omkring 73 T.*) Paa Dele af Hovedskallen sad Haarvæxt, der havde antaget en brunrød
Farve, og fra Hagen nedhang, som det syntes, Skjæg. Skjøndt Klædedragten var i høj Grad
hensmuldret, fremgik det dog med Bestemthed, at den havde været pragtfuld (Fig. 2—3).
Fig. 2 (halv nat. St.).
Fig. 3 (halv nat. St.).
Stoffet var rigt indvirket med Guldtraad og sine Steder holdt i et ejendommeligt Mønster med
Dyrefigurer, omgivne af slyngede Baand.**). Hovedet dækkedes af Mitraen, hvis nedre Rand
delvis var bevaret, og Fodbeklædningen bestod af Sandaler med Saaler af Læder.***) De paa
Ligets Bryst sammenfoldede Hænder omfattede en Sølv Alterkalk, hvori der laa en Guldring
*) Denne Meddelelse skyldes Lektor anatomiæ J. H. Chievitz, hvis udførlige Behandling af det foreliggende Spørgsmaal
Forf. har tilsendt det oldnordiske Museums antikv. topogr. Arkiv.
**) Tydningen af dette Mønster, som vi her gjengive efter en af Kaptain A. P. Madsen i 1881 udført Tegning, skyldes
Dr. phil. Henry Petersen.
***) Selv om ikke Rester af Mitraen vare forefundne havde man af Blykistens 15 T. lange Hovedplads været berettiget til
til at slutte, at Absalon var bleven lagt i Graven med den ærkebiskoppelige Hovedbedækning. Hovedpladsen i Valdemar
den Førstes Grav var kun 12 T. lang, i Knud den Sjettes 7 T. og i Valdemar den Andens IP/a T. C. F. Herbst:
Kongegravene i Ringsted S. 58, 57 og 62. I Ærkebiskop Anders Sunesens, i 1833 fremdragede Grav i Lunds Dom-
kirke, hørte Mitraen til den bedst bevarede Del af Klædedragten. G. G. Brunius: Lunds Domkyrka, 2 Udgv. S. 432.