Gravmonumenterne I Sorø Kirke

7 Absalons højre Haand, og Korsstavens nederste Del er noget beskadiget. De fire Malmstager findes ikke længer ved Graven, men det er ikke usandsynligt — hvad allerede Høyen har henledet Opmærksomheden paa —, at vi tør søge de tre -af dem i de Stager, der siden 1777 have været henstillede ved Broncerne fra Kristoffer den Andens Kenotafium, til hvilke de sikkert ikke høre. Kun den ene af dem, der har en Højde paa 2 Al. P/^T., er fuldstændig bevaret. — Den udviklede Renaissance, der er kommen til Orde i Monumentet, i Forbindelse med den kunstneriske og tekniske Dygtighed, hvormed det er udført — man sammenligne det med Abbed Oluf Lauridsens henved tredive Aar yngre Gravsten (Tavle 15) —, gjør det utvivlsomt, at Stenen enten er forarbejdet i Udlandet eller ogsaa hugget i Sorø af en indkaldt Kunstner, hvilket sidste vel er det sandsynligste.*) At Monumentet i høj Grad tiltalte Samtiden og vakte Lyst til Efterligning kunne vi paavise navnlig i to af Gravstenene fra Johanniternes Kloster- kirke i Antvorskov. Den ene af disse Stene, der nu i defekt Tilstand findes i det oldnordiske Museum i Kjøbenhavn, blev lagt over Prioren, Mag. Peder Andersen, som var død allerede 1504, den anden, til hvilken vi kun have Kjendskab gjennem en af Søren Abildgaard i 1756 udført Tegning, dækkede over den blandt andet fra Hans Tausens Historie bekjendte Prior, Mag. Eskil Thomesen (f 1538).**) Ved Omordningen af Kong Frederik den Sjettes saakaldte Kunstmuseum blev Op- mærksomheden henvendt paa, at der i den nævnte Samling fandtes et Kranie og tvende Knokler, som i de ældre Kataloger udgaves for at hidrøre fra Absalons Skelet. Dels en Følelse af det upassende i, at disse Skeletdele —- om de viste sig at være ægte — vare Ijærnede fra Graven, dels en stærk Tvivl om Angivelsens Paalidelighed bevirkede, at det ved Resolution af 21. Marts 1826 blev paabudt en Kommission, bestaaende af kgl. Historiograf Ove Malling, Sjælands Biskop, Dr. theol. Fr. Münter, Sekretæren ved Kommissionen for danske Oldsagers Opbevaring, Chr. Thomsen, samt Sognepræsten ved Sorø Kirke, Dr. theol. Magnus Sommer, at foretage en Undersøgelse af Graven og derefter afgive en Indberetning om de vundne Resultater. Undersøgelsen, som man besluttede at sætte i Forbindelse med Indvielsen af det nye Akademi, foretoges den 22. og 23. Maj 1827, og nogle Aar senere offentliggjordes den udførlige, i Gehejmearkivet nedlagte Indberetning***), som vi her kun i Hovedtrækkene skulle gjengive og knytte enkelte Bemærkninger til. — Da Gravstenen var ført til Side, saas et aflangt firkantet, med smaa Tegl muret Rum, der omtrent paa Midten var delt ved en 1 værmur, hvis Bestemmelse øjensynligt ene var den at støtte Monumentet. De tvende, ved Tværmuren frembragte Partier, som havde en Dybde paa 18’4 T., vare fyldte med Grus og Sand, og da dette var fjærnet viste sig en delvis med glaserede og ornamenterede Fliser uregelmæssigt belagt Flade, der utvivlsomt angav det Plan, i hvilket Abbed Henrik havde nedlagt Gravstenen, altsaa Højkorets daværende Gulv, fra hvilket Fliserne hidrørte. Efterat disse vare borttagne, saas det, at saavel Sidemurene som Tværmuren, der — i Modsætning til de øvre Partier — her vare opførte af store Tegl, fortsatte sig ned ad til en yderligere Dybde af 1 Al. 9% T., i hvilken man stødte paa en anselig tilhuggen Kalksten, der saa godt som ganske udfyldte det afdækkede Rum og dannede Fundament for Tværmuren. For yder- *) Skjøndt det Parti af Gravstenens Indskrift, som staar foroven paa Pilastren til højre: ,1536 lapis hic sculptus est“, jo vistnok naturligst maa oversættes: „1536 er denne Sten hugget“, saa bør det dog udtrykkelig bemærkes, at der fra Sprogets Side intet vil være til Hinder for at forstaa det saaledes: „1536 er Stenen hugget her“, hvorved det omhand- lede Parti altsaa direkte kom til at svare til Indskriften paa den venstre Pilaster: „1201 er Absalon begravet her“. — Paa en pragtfuld Gravsten, som Fru Kristense Bryske i Aaret 1600 bekostede til sin Husbonds, Thomas Fasthis Grav i Aalsø Kirke, er det udtrykkelig udtalt, at hun lod Monumentet hugge paa deres Gaard Katholm, der ligger omtrent en halv Mil fra Kirken (J. B. Løffler: Gravstenene i Boskilde Kjøbstad S. IX). **) Mindesmærker fra Antvorskov Klosterkirke, Kbhn. 1859. ***) Nye danske Magasin 6, 81.