Gravmonumenterne I Sorø Kirke
Forfatter: J. B. Løffler
År: 1888
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 133
UDK: st.f. 726.84 Løf
Med XVII Lithograferede Tavler
Udgivet Ved Hjælp Af En Af Kirkeministeriet Erhvervede Bevilling Af Sorø Akademis Midler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
somt højst værdifulde Oplysninger, men det er ogsaa klart, at Tegneren fornemmelig har haft
sin Opmærksomhed rettet paa denne og kun løseligt skizzeret og uden nærmere Undersøgelse
suppleret det øvrige, som jo allerede længe før hans Tid var i en meget mangelfuld Tilstand. Det
ses saaledes, at han med Omhu har gjengivet det om Figurens Hals- og Laarparti sluttende imiterede
Ringpandser, der sikkert har været dannet af tynde Metalplader. — Sarkofagens Sider ere delte
i et øvre og et nedre Parti, af hvilke det sidste nærmest har Karakteren af et Fodstykke. Det
øvre Parti viser tydelige Spor af at have baaret en af Alabast udført arkitektonisk Udsmyk-
ning, som tjente til Ramme for figurlige Fremstillinger. Begge Længdesider indeholdt sex
Felter — den gamle Tegning viser kun fire —, der alle foroven afsluttedes med fem, svagt
opadstigende Rundbuer og omfattede en enkelt staaende eller siddende Apostel- eller Helgen-
figur. Det nordre Endestykke ses paa Midten at have baaret en Kristus Figur i mandelformet
Glorie, til Siderne for hvilken der ligeledes findes Mærker af tilintetgjorte Skulpturer. Sarkofagens
underste Parti er ved fremspringende, i det sorte Marmor udhugne Ramstykker inddelt i Felter,
hvoraf der findes fire paa begge Længdesiderne og to paa hvert af Endestykkerne. I disse
Felter, hvis øvre Hjørner vare udfyldte med et Bueornament, har der ligeledes været anbragt
Figurer, der alle ses at have indtaget en siddende Stilling. Rammen paa Nordsiden er delvis
afhugget. Kistens søndre Ende er fuldstændig tilintelgjort og Marmorpladerne erstattede med
Murværk af smaa Tegl, i hvis med Kalkpuds dækkede Flade man har indridset Aarstallene
1375, 1655, 1756 og 1777.
Kong Valdemars Sarkofag har gjentagende Gange været aabnet. Den 13 September
1756 blev den saaledes undersøgt og viste sig da at indeholde en lille simpel Kiste — eller
rettere Kasse — af Fyrretræ, der havde en Længde af 1 Al. 10 T., var 13 T. bred og 14 T. bøj.
Den var i en saa skrøbelig Tilstand, at den strax faldt sammen. En gammel Mand fra Sorø,
Gert Tømrermand, som overværede Undersøgelsen, fremkom med den Oplysning, at for nogle
og tredive Aar siden var der faldet et Stykke af Muren under „Skiven“ (o: Dækpladen) ud,
og at den daværende Amtmand, Jakob v. der Osten®), der kom tilstede, fandt Kongens Skelet
liggende i en hensmuldret Kiste. Ved Liget saas noget tyndt, blommet Silketøj, belagt med
Sølv- eller anløbne Guldsnore samt et forrustet Jærnfæste med Knap til en Kaarde. Alt det
fundne blev derefter nedlagt i den lille Kiste, som man nu havde fremdraget. — En ved Under-
søgelsen i 1756 foretagen Udmaaling af efternævnte Dele af Skelettet gav følgende Resultat:
fra de forreste Tænder til Nakken 7% T., Laarbenet 20*4 T. og Skinnebenet 16% T., hvor-
efter det maa antages, at Kong Valdemar har haft en Højde paa ca. 74 T.**). Efter at Under-
søgelsen var afsluttet, nedlagdes Skeletdelene tilligemed de nævnte Gjenstande i en med en Inskription
forsynet Blykiste; denne indsattes i Sarkofagen, som derpaa blev tilmuret***). Aarstallet 1655,
der, som ovenfor angivet, er indridset paa det nyere Murværk, peger formentlig hen til en i
dette Aar foretagen Aabning, om hvilken der dog — saavidt Forf. bekjendt — ikke foreligger
nogen Efterretning****).
*) Han blev Amtmand 1712 og døde 1739. J. v. d. Osten var tillige Forstander for Sorø Skole.
**) Ifølge velvillig Meddelelse af Lektor anatomiæ J. H. Ghievitz. — Valdemar den Førstes Skelet maalte fra Isse til Fod
72 T., Knud den Sjette antoges i levende Live at have været omtrent 77 7a T. høj, og Længden af Valdemar den Andens
Skelefforment.es med tilnærmelsesvis Paalidelighed at kunne sættes til 70 T. C. F. Herbst, Kongegravene i Ringsted
S. 60, 57 og 63.
***) Notitser paa Søren Abildgaards i 1756 udførte Tegning af Sarkofagen. — Hoffmans Fund. VII, 549.
****) Af utrykte Kilder, hvori Oplysninger vedrørende dette Spørgsmaal nærmest maatte søges, har Forf. uden Resultat
gjennemgaaet ,sjælandske Tegneiser“ og Lensregnskaberne i Geheimearkivet.
• ^.^„. ....^..rEa^ ^ - ^.-ŒWCTg