Gravmonumenterne I Sorø Kirke

61 Naar Blomstret har opnaat sin Tid og fulde Alder, det visner flux og da igjen til Jorden falder,- Naar Mennesket her har udløbet Banens Maal, Enhver da drikke maa den bittre Dødsens Skaal. Gud mig til Verden lod af adlig Herkomst fødes, lod mig af Lykkens Bjærg og Ærens Slot ej stødes,- velbaarne Fridric Riss min ædle Fader var, den Kongens trofast Mand Gud og borttaget har, Fru Birthe, Moder min, af Brahe Stamme baaren har Døden ved sin Le fordum Tid og afskaaren. En tapper Admiral og Ridder af høj Stand, Hr Marqvor Rodsteen, Gud mig gav til Ægtemand, Jeg ham ved Dødsens Bud til Hjærte Sorrig miste og Enke-Standen saa med stor Bekymring friste. Jeg Birthe Riis har nu faaet Ende paa al Sorg, min Sjæl nu fryder sig i Himlens klare Borg. — Mit Løb i Verden jeg har endt og Himmel-Kronen vunden, min Sjæl til Himlen har sig vendt og der sin Jesum funden. Herfra mit Legem skal opstaa naar Dommens Dag frembryder, til Sjælen ind i Himlen gaa, som dér Guds Glæde nyder. Fra Fru Birgittes Kiste hidrører utvivlsomt et meget stort, i drevet Arbejde udført Reedtz-Vaaben, som henligger i Kapellet. 4. Jomfru Ingeborg Rodsteen. Her under hviler den højædle og velbaarne Frøken Ingeborg Rodsteen, som blev født Aar 1674 d. 14 Marts paa Lerbækgaard udi Vendsyssel i Jylland og døde i Kjøbenhavn d. 4 Februar Aar 1719, efterat hun havde levet her i Verden 87 Aar ringere end én Maaned og 5 Dage- 1719. Den Dødes Ord til Læseren: Kom se mig an i denne Stand Du, som saa vidt omvanker, og lær heraf, Du til din Grav hver Dag lidt Muld opsanker. Fra denne Vej min Byrd mig ej med al Magt kunde hindre, skjøndt Ahner fler end sexten her den skulde vel erindre, hvis Kongen ej med Lovens Nej sligt nys forbudet havde. Bedst var da Dig Du idelig paa Døden derfor lavde, for Korsets Sti jeg var ej fri, men nu i Tryghed havner, gak Du og saa med Korset paa, at det Dig evig gavner.