Papiralderen

9 ningen. Man havde hørt den Fortælling saa mange Gange før, men Espartogræsset har virkelig viist sig at svare til For- ventningerne; Planten vokser vildt i Spanien, Algier og Tunis, og derfra afsendtes den første Ladning til England i 1862. 1 1872 indførtes der til dette Land 2,526,000 Centner Espartogræs, og det fortælles, at »Times« og »Illustrated London News« trykkes paa Papir, der halvt er tilvirket af Straa (?), halvt af Esparto- græs, og hvori der slet ingen Kludemasse findes. Det næste Materiale, man anvender i større Udstrækning, er Halm. Omtrent ved Aarhundredets Begyndelse forsøgte man paa at indføre Halm i Papirfabrikationen, og her hjemme fik i 1812 en Grosserer Lind Eneret paa denne Fabrikation, som han havde tilkjøbt. sig Kjendskaben til af en Fange i Citadellet. Til de simplere Papirsorter har man, som bekjendt, i lang Tid anvendt Straa, der ofte kan sees i Papiret, og det kan her anføres, at i 1818 fik Modehandler A. Ernholdt og Tapetfabri- kant Henriques Eneret paa at fabrikere det blaa Papir, som man den Gang brugte til Indpakning af Sukker, af Straa og Hø, ja Henriques fik endog en Understøttelse af 2000 Rd. her- til, men da Brugen af det blaa Papir ophørte, var dermed og- saa dette Straapapir færdigt. Siden man begyndte paa at an- vende Halmen, har man stadig med stor Flid arbeidet paa at fuldkommengjøre Methoden, og der er næppe nogen Papirfabrik, naar den da ikke udelukkende beskæftiger sig med de fmere Sorter Papir, som forsmaaer Halmen. Ved Magie Mølle Papir- fabrik er der saaledes endog til Halmplads indtaget et Areal af P/2 Td. Land, som er indgrøftet og drainet, og hvor Halmen er opsat i store Stakke paa et Underlag af Tømmer og Bræder. Dets Anvendelse kræver imidlertid særegne Apparater, og vi begive os derfor til en anden Deel af Fabrikkens Locale. Der er her opstillet store, runde, lukkede Jernkar, omtrent af Form som en Globus, der svinge sig om deres Axe, og som have nogen Lighed med de Apparater, man har construeret for at vise Jordklodens Bevægelser, men ere rigtig nok af meget større Dimensioner: henved halvtredie hundrede Cubikfod store. I disse Kjedler koges Halmen ved Bjælp af Damp med alkalisk Lud; tidligere brugte man en meget stærk Dampspænding, men i den senere Tid er man kommen bort herfra og anvender nu et svagere Tryk. Naar Kogningen er forbi, kommer Halmen