Papiralderen

10 ud paa en Rist nedenunder, hvor der ved forskjellige hensigts- mæssige Apparater er sørget for, at Luden hurtig kan løbe fra. Det tredie og i mange Henseender vigtigste Materiale, fordi det har givet Anledning til en hee] ny Industrigreen, der atter i den seneste Tid har faaet en Aflægger, er Træstoffet. Af forskjellige Træsorter, af hvilke Asp (Poppel) er den bedste, men hvortil ogsaa Fyr, Gran, Bøg, Birk o. fl. a. lade sig be- nytte, fremstiller man paa forskjellig Maade CeHestoffet eller Celullosen som cn hvid Masse, der i stor Udstrækning anvendes som Tilsætning til Papirmassen. Desto værre — kunde man gjerne sige; thi Papiret har hverken vundet i Styrke eller Varig- hed derved; vore Forfædres Bøger og Skrifter have langt bedre Udsigt til at gaa til Efterverdenen end vore egne, der ere trykte paa det daarüge Papir, tilberedt med Træmasse. Men naar denne Tribut til det Skjønne er betalt, kunne vi for Resten gjerne anerkjende, at Træmassen ved sin Priisbillighed har muliggjort Avisernes og de derigjennem spredte Kundskabers store Udbredelse, og at de Fabrikationer, hvorved dette frem- bringes, ere af overordentlig megen Interesse. Det er Tydskeren Voelters Fortjeneste i 1846 at have skabt Tilvirkningen af Papirmasse af Træ ad mechanisk Vei, den saakaldte Træslibning, idet han opfandt og bestandig for- bedrede de Maskiner, som anvendes hertil. Fremgangsmaaden er omtrent følgende: Træet bliver befriet for Barken og Knasterne udborede; derpaa saves det i regelmæssige Stykker paa omtrent en Fods Længde og nogle Tommers Tykkelse. Disse lægges i en Kasse, som er stillet op imod Omkredsen af en Møllesteen, og Træet presses ved en Vægtstang eller Skrue meget stærkt ind imod Stenen saaledes, at det slibes eller males, naar Stenen dreies rundt. En Vandstraale falder paa Stenen, netop paa det Sted, hvor Slibningen foregaaer, og skyller de afslebne Trædele ned i en Rende, som fører dem hen til Sigter af forskjellig Fiinhcd. De grovere Dele, saasom Splinter, Træstumper o. s. v., der kunne være løbne med, fraskilles herved for at fiinmales yderligere, medens den finere Træmasse vandrer til et Par hule Tromler, bestaaende af fine Metalnæt, i hvilke den befries for Vandet. Den bringes derefter i store Beholdere og presses ved en hydraulisk Presse til Kager, som endelig tørres i en Tørrestue eller sælges som vaad Træmasse. Der har ofte været