Papiralderen
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1880
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 45
UDK: 676
DOI: 10.48563/dtu-0000260
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
ud paa en Rist nedenunder, hvor der ved forskjellige hensigts-
mæssige Apparater er sørget for, at Luden hurtig kan løbe fra.
Det tredie og i mange Henseender vigtigste Materiale,
fordi det har givet Anledning til en hee] ny Industrigreen, der
atter i den seneste Tid har faaet en Aflægger, er Træstoffet.
Af forskjellige Træsorter, af hvilke Asp (Poppel) er den bedste,
men hvortil ogsaa Fyr, Gran, Bøg, Birk o. fl. a. lade sig be-
nytte, fremstiller man paa forskjellig Maade CeHestoffet eller
Celullosen som cn hvid Masse, der i stor Udstrækning anvendes
som Tilsætning til Papirmassen. Desto værre — kunde man
gjerne sige; thi Papiret har hverken vundet i Styrke eller Varig-
hed derved; vore Forfædres Bøger og Skrifter have langt bedre
Udsigt til at gaa til Efterverdenen end vore egne, der ere trykte
paa det daarüge Papir, tilberedt med Træmasse. Men naar
denne Tribut til det Skjønne er betalt, kunne vi for Resten
gjerne anerkjende, at Træmassen ved sin Priisbillighed har
muliggjort Avisernes og de derigjennem spredte Kundskabers
store Udbredelse, og at de Fabrikationer, hvorved dette frem-
bringes, ere af overordentlig megen Interesse.
Det er Tydskeren Voelters Fortjeneste i 1846 at have
skabt Tilvirkningen af Papirmasse af Træ ad mechanisk Vei,
den saakaldte Træslibning, idet han opfandt og bestandig for-
bedrede de Maskiner, som anvendes hertil. Fremgangsmaaden er
omtrent følgende: Træet bliver befriet for Barken og Knasterne
udborede; derpaa saves det i regelmæssige Stykker paa omtrent
en Fods Længde og nogle Tommers Tykkelse. Disse lægges i
en Kasse, som er stillet op imod Omkredsen af en Møllesteen,
og Træet presses ved en Vægtstang eller Skrue meget stærkt
ind imod Stenen saaledes, at det slibes eller males, naar Stenen
dreies rundt. En Vandstraale falder paa Stenen, netop paa det
Sted, hvor Slibningen foregaaer, og skyller de afslebne Trædele
ned i en Rende, som fører dem hen til Sigter af forskjellig
Fiinhcd. De grovere Dele, saasom Splinter, Træstumper o. s. v.,
der kunne være løbne med, fraskilles herved for at fiinmales
yderligere, medens den finere Træmasse vandrer til et Par hule
Tromler, bestaaende af fine Metalnæt, i hvilke den befries for
Vandet. Den bringes derefter i store Beholdere og presses
ved en hydraulisk Presse til Kager, som endelig tørres i en
Tørrestue eller sælges som vaad Træmasse. Der har ofte været