Papiralderen

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1880

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 45

UDK: 676

DOI: 10.48563/dtu-0000260

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
11 gjort Forsøg med at blege Træmassen; men Harpixen, der ikke kan skaffes bort uden saa store Bekostninger, at dette mindre gode Papirslof ikke kan bære dem, forhindrer Indvirkningen af Blegemidlerne. Imod denne mechaniske Behandling har man indvendt, at den kræver en saa overordentlig stor Kraftanvendelse, at den kun kunde betale sig, hvor man havde en betydelig Vandkraft eller billigt Brændsel, og der erklæredes straks, at Opgaven kun kunde betragtes som halvt løst og først vilde være det hedt, naar det lykkedes at fremstille Træmassen uden en saa stor Kraftanvendelse, altsaa ved kemiske Midler. De senere Aar have nu virkelig bragt denne forud be- budede, nye Fremgangsmaade, som sikkert har en betydelig Fremtid for sig; ad kemisk Vei bortfjærnes nu de Stoffer, der findes i Træet, f. Ex. Safterne, Harpix o. s. v., hvorefter man faaer det rene Cellestof tilbage. Tanken synes først at være bleven realiseret i Amerika og Opfindelsen derpaa at have for- plantet sig til England og Frankrig, hvor den saa er udviklet videre, idet man allerede har flere Fremgangsmaader dertil. Enten skæres Træet først til grove Spaaner, som derefter be- handles med kaustisk Lud under høit Tryk og ved høi Tem- peratur, hvorved Taverne blive saa løse og bløde, at de med Lethed kunne males, eller ogsaa driver man Luden ved et stærkt Tryk, men uden forhøiet Varme, gjennem Træets Porer, omtrent som naar man imprægnerer Jernbanesvæller. Hver Methode synes at have sine Fortrin; i begge Tilfælde er det klart, at man bliver af med de uvæsentlige Bestanddele i Træet. Vi have nu her i Landet kim een Fabrik for mechanisk tilvirket Træmasse, nemlig Bredvad Mølle ved Horsens, til- hørende Fabrikant H. Holst, der dog i 1874 har udvidedet sin Virksomhed ved ogsaa at indrette Klostermølle ved Gudenaa ti). Træsliberi. Grosserer V. C. F. Rentzmann anlagde i 1865 et Træsliberi paa Vingsted Mølle ved Veile; den eies nu af et Actieselskab »Veile Træmassefabrikker«, som driver Fabrikationen efter en blandet mechanisk og kemisk Methode, og som tillige i 1877 har anlagt en Papirfabrik paa Haraldskjær, ligeledes i Nærheden af Veile. Tidligere have vi haft et Træsliberi endnu, nemlig Fabrikken paa »Christiansdal« ved Haderslev, der eiedes af afdøde Joh. Hage og baade var den ældste og