Papiralderen
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1880
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 45
UDK: 676
DOI: 10.48563/dtu-0000260
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
gjort Forsøg med at blege Træmassen; men Harpixen, der ikke
kan skaffes bort uden saa store Bekostninger, at dette mindre
gode Papirslof ikke kan bære dem, forhindrer Indvirkningen af
Blegemidlerne.
Imod denne mechaniske Behandling har man indvendt, at
den kræver en saa overordentlig stor Kraftanvendelse, at den
kun kunde betale sig, hvor man havde en betydelig Vandkraft
eller billigt Brændsel, og der erklæredes straks, at Opgaven
kun kunde betragtes som halvt løst og først vilde være det
hedt, naar det lykkedes at fremstille Træmassen uden en saa
stor Kraftanvendelse, altsaa ved kemiske Midler.
De senere Aar have nu virkelig bragt denne forud be-
budede, nye Fremgangsmaade, som sikkert har en betydelig
Fremtid for sig; ad kemisk Vei bortfjærnes nu de Stoffer, der
findes i Træet, f. Ex. Safterne, Harpix o. s. v., hvorefter man
faaer det rene Cellestof tilbage. Tanken synes først at være
bleven realiseret i Amerika og Opfindelsen derpaa at have for-
plantet sig til England og Frankrig, hvor den saa er udviklet
videre, idet man allerede har flere Fremgangsmaader dertil.
Enten skæres Træet først til grove Spaaner, som derefter be-
handles med kaustisk Lud under høit Tryk og ved høi Tem-
peratur, hvorved Taverne blive saa løse og bløde, at de med
Lethed kunne males, eller ogsaa driver man Luden ved et
stærkt Tryk, men uden forhøiet Varme, gjennem Træets Porer,
omtrent som naar man imprægnerer Jernbanesvæller. Hver
Methode synes at have sine Fortrin; i begge Tilfælde er det
klart, at man bliver af med de uvæsentlige Bestanddele i Træet.
Vi have nu her i Landet kim een Fabrik for mechanisk
tilvirket Træmasse, nemlig Bredvad Mølle ved Horsens, til-
hørende Fabrikant H. Holst, der dog i 1874 har udvidedet sin
Virksomhed ved ogsaa at indrette Klostermølle ved Gudenaa
ti). Træsliberi. Grosserer V. C. F. Rentzmann anlagde i 1865
et Træsliberi paa Vingsted Mølle ved Veile; den eies nu af et
Actieselskab »Veile Træmassefabrikker«, som driver Fabrikationen
efter en blandet mechanisk og kemisk Methode, og som tillige
i 1877 har anlagt en Papirfabrik paa Haraldskjær, ligeledes i
Nærheden af Veile. Tidligere have vi haft et Træsliberi
endnu, nemlig Fabrikken paa »Christiansdal« ved Haderslev,
der eiedes af afdøde Joh. Hage og baade var den ældste og