Papiralderen

12 største af den Slags Anlæg her i Landet. Først i den senere Tid har man begyndt at tænke paa Tilvirkningen af Træmasse ad kemisk Vei, hvilken Fremgangsmaade jo ogsaa er af temmelig ny Oprindelse. Paa Papirfabrikken Ølholm blev der gjort et lille Forsøg, idet der anlagdes en saadan Fabrik med een Kjedel, som producerer omtrent 3000 Pund vaad Træmasse om Dagen, men dette Anlæg, der nu væsentlig arbeider med Halm, har navnlig Betydning, fordi det er blevet Stammemoder, om man saa tør sige, til flere langt betydelige Fabrikker. Den ene af disse anlages i 1874 paa Frijsenborg Gods, den anden an- lagdes i 1875 ved Viborg i Finland, men den forestaaes af Danske og er anlagt for dansk Capital. Da Anlæget paa Frijsen- borg i Nærheden af Hinnerup Station, fra hvilken et Sidespor fører ned til Fabrikken, har Interesse som Begyndelsen til en ny Industri her i Landet, skulle vi omtale den lidt nærmere, for derved tillige at vinde nærmere Kjendskab til denne Fabri- kation. Fremgangsmaaden, der anvendes, er den, hvorpaa der under 23de December 1872 blev givet Fabrikanterne G. A. Ilage- mann og G. Nielsen 5 Aars Eneret. Fabrikken er nærmest baseret paa at udbytte Resterne fra det tæt derved liggende Træskæreri, eller de mindre og tyndere Stammer, for hvilke der ikke er Brug i dette. Det er væsentlig Gran og Fyr, som bruges dertil. Træet sønderdeles først mechanisk, for bedre at kunne gjennemtrænges af Luden. I dette Øiemed føres de afbarkede Stammer paa en skraa Glide- flade ind i en Huggemaskine, der afhugger skraa Spaaner af dem, og disse knuses dernæst paa en Art Mølle, lig dem, der anvendes til Maling af Bark. Nu følger første Act af den kemiske Behandling, nemlig Gjennemtrængningen med kaustisk Natronlud, hvilken varer i 4—6 Timer, og man gaaer derpaa tii anden Act, som foregaaer i to store roterende Jerncylindre, hvori Massen koges. Hver Cylinder er anbragt i en muret Hvælving for sig saaledes, at der paa alle Sider er rigelig Plads mellem Muurværket og Kjedlen, og Ildstedet under denne er bevægeligt, i Fyrgraven er der nemlig en Skinnevei, paa hvilken en Ildvogn kjøres ind under Kjedlen; Flammerne fra denne slaa op gjennem hele Rummet og omspænde saaledes heelt Kjedlen, hvis Indhold desuden rystes godt omkring ved Karrets omdreiende Bevægelse. Grunden til, at man anvender