Papiralderen

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1880

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 45

UDK: 676

DOI: 10.48563/dtu-0000260

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
15 Der kan næppe tænkes noget i technisk Henseende mere interessant Syn end denne complicerede Maskines Virksomhed; ved Papirmaskinens ene Ende strømmer den hvide, grødagtige Masse ind paa den, og ved den anden Ende vikler den sig op paa Valserne som et endeløst Papir; men det er ikke let at give den, der aldrig har seet det, nogen klar Forestilling om hele Virksomheden, hvor simpelt Principet end er. Massen løber fra de Kar, hvori den er opsamlet, først igjennem en Regulator, som afmaaler den Mængde, der skal flyde ud paa Maskinen, for at man kan faa et Papir af den tilsigtede Tyk- kelse og som endog sørger for, at Trykket og Udstrømnings- hastigheden ikke forandres i Løbet af Fabrikationen, hvorved man vilde faa Papir af forskjeilig Qvalitet; derefter over et »Sandbord«, hvor den befries for Sand, og endelig gjennem »Knudefangeren« (Straineren), der optager Knuder og andre Ujævnheder, som endnu muligviis kunne findes i den. Herfra ledes den igjennem »Bøtten« til »Messingdugen« (Wiren), der bestaacr af et flint 'vævet Messingtraadsnæt uden Ende, som bevæger sig om en Række Valser. Breden af denne Vælling- strøm begrændses enten ved Hjælp af to Remme uden Ende, en paa hver Side, der bevæge sig omkring Valser, som kunne stilles i forskjeilig Afstand fra hinanden efter den Brede man ønsker, eller — som Tilfældet er paa »Nørrebros Papirfabrik» — af to Vandstraaler, der ligesom afskære en Strimmel paa hver Side, og hvis Udløbsrør ligeledes kunne stilles i forskjeilig Afstand fra hinanden. Idet Massen løber ud paa Dugen, flyder en Deel af Vandet fra gjennem dets Masker, Massen bliver mere og mere sammenhængende, men for at faa den mere fast, er der omtrent paa det Sted, hvor Dugen bøier om den sidste Valse, anbragt en Luftpumpe under den, som suger den sidste Deel af Vandet bort — og i et Nu, næsten uden at man kan forklare sig, hvorledes det gaaer til, forlader en sammenhæn- gende Papirflade Dugen og gaaer ind imellem to Valser, der sammentrykke og glatte den noget; herfra gaaer den over paa en eller flere større hule Valser eller Tromler, som indvendig opvarmes ved Damp, for at Papiret kan blive tørt, og derfra i et lille Glitteapparat, der giver det et foreløbigt Tryk*). Val- *) Vil man have egentlig glittet Papir, maa dertil anvendes særegne Glitte* maskiner. 2