Papiralderen
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1880
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 45
UDK: 676
DOI: 10.48563/dtu-0000260
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
Der kan næppe tænkes noget i technisk Henseende mere
interessant Syn end denne complicerede Maskines Virksomhed;
ved Papirmaskinens ene Ende strømmer den hvide, grødagtige
Masse ind paa den, og ved den anden Ende vikler den sig op
paa Valserne som et endeløst Papir; men det er ikke let at
give den, der aldrig har seet det, nogen klar Forestilling om
hele Virksomheden, hvor simpelt Principet end er. Massen
løber fra de Kar, hvori den er opsamlet, først igjennem en
Regulator, som afmaaler den Mængde, der skal flyde ud paa
Maskinen, for at man kan faa et Papir af den tilsigtede Tyk-
kelse og som endog sørger for, at Trykket og Udstrømnings-
hastigheden ikke forandres i Løbet af Fabrikationen, hvorved
man vilde faa Papir af forskjeilig Qvalitet; derefter over et
»Sandbord«, hvor den befries for Sand, og endelig gjennem
»Knudefangeren« (Straineren), der optager Knuder og andre
Ujævnheder, som endnu muligviis kunne findes i den. Herfra
ledes den igjennem »Bøtten« til »Messingdugen« (Wiren), der
bestaacr af et flint 'vævet Messingtraadsnæt uden Ende, som
bevæger sig om en Række Valser. Breden af denne Vælling-
strøm begrændses enten ved Hjælp af to Remme uden Ende,
en paa hver Side, der bevæge sig omkring Valser, som kunne
stilles i forskjeilig Afstand fra hinanden efter den Brede man
ønsker, eller — som Tilfældet er paa »Nørrebros Papirfabrik»
— af to Vandstraaler, der ligesom afskære en Strimmel paa
hver Side, og hvis Udløbsrør ligeledes kunne stilles i forskjeilig
Afstand fra hinanden. Idet Massen løber ud paa Dugen, flyder
en Deel af Vandet fra gjennem dets Masker, Massen bliver
mere og mere sammenhængende, men for at faa den mere fast,
er der omtrent paa det Sted, hvor Dugen bøier om den sidste
Valse, anbragt en Luftpumpe under den, som suger den sidste
Deel af Vandet bort — og i et Nu, næsten uden at man kan
forklare sig, hvorledes det gaaer til, forlader en sammenhæn-
gende Papirflade Dugen og gaaer ind imellem to Valser, der
sammentrykke og glatte den noget; herfra gaaer den over paa
en eller flere større hule Valser eller Tromler, som indvendig
opvarmes ved Damp, for at Papiret kan blive tørt, og derfra i
et lille Glitteapparat, der giver det et foreløbigt Tryk*). Val-
*) Vil man have egentlig glittet Papir, maa dertil anvendes særegne Glitte*
maskiner.
2