Papiralderen
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1880
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 45
UDK: 676
DOI: 10.48563/dtu-0000260
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
seme i det nævnte Glitteapparat ere i Reglen massive og kolde,
og fra dem kommer Papiret frem nogenlunde glat og flint og
vikles nu op paa en Haspe. Man har nu et endeløst Stykke
Papir, men dermed er man i de fleste Tilfælde ikke tjent: Inden
Papiret vikles paa Haspen, bliver det ved Hjælp af circulaire
Knive skaaret paalangs i 2--3 Strimler af samme Brede, som
Arkene skulle have. Naar der er viklet saa meget Papir paa
Haspen, at det har en Tykkelse af et Par Tommer, skæres det
over, og den fulde Haspe afløses af en tom, som nu fyldes paa
samme Maade som den første. Papiret paa den fulde Haspe
skæres over og tages af Haspen, hvorefter det lægges paa et
Skærebord, hvor det støttes op imod en Liste paa den ene Side
af Bordet. Papiret i dette 2" tykke Lag er naturligviis ikke
lige langt, da Periferien af Haspen jo maa vokse med Lagets
Tykkelse; det skal derfor ikke blot skæres i Længder, der svare
til Arkenes Længde, men ogsaa skæres lige for begge Ender.
I dette Øjemed føres det frem langs Sidelisten, indtil det Sted,
hvor det skal skæres, ligger lige over en dertil indrettet Rævne
i Bordet; en Lineal skrues nu fast tværs over Papirlaget, og
denne tilligemed Rævnen tjeoer da til Styring for Kniven.
Denne er omtrent 1 Alen lang og 10 Tmr. bred og i den ene
Ende forsynet med et Haandtag af Træ. En Mand fører
denne store Kniv omtrent som en Sav op og ned og tillige
frem langs Linealen, tværs igjennem hele Papirlaget. Dette
Arbeide fordrer en særegen Øvelse, og der gaaer jo noget Papir
til Spilde ved Beskæringen; man har derfor construeret sær-
egne Maskiner til at skære Papiret paatværs og sat dem i For-
bindelse med Papirmaskinen, men de ere altfor complicerede,
til at kunne beskrives paa dette Sted.
Industriens Opkomst i Danmark har væsentlig været knyttet
til vore Vandløb, hvor »Møllerne« fandt en billig og for den
Tid tilstrækkelig Bevægekraft, som jo nu imidlertid paa de fleste
Steder, hvor Anlægene ere voksede op og have udviklet sig,
enten heelt eller deelviis er bleven afløst af Dampkraften.
Dette gjælder saaledes om saa godt som alle vore »Papirmøller«.
Navnet tyder allerede paa Beliggenheden. Som oftest hidrøre
de fra forhenværende Kornmøller, der i Tidens Løb ere om-
dannede til at »male« Papir. Gaa vi Rækken af vore Papir-
fabrikker igjennem, finde vi først Strandmøllen ved Mølleaaen,