Papiralderen

16 seme i det nævnte Glitteapparat ere i Reglen massive og kolde, og fra dem kommer Papiret frem nogenlunde glat og flint og vikles nu op paa en Haspe. Man har nu et endeløst Stykke Papir, men dermed er man i de fleste Tilfælde ikke tjent: Inden Papiret vikles paa Haspen, bliver det ved Hjælp af circulaire Knive skaaret paalangs i 2--3 Strimler af samme Brede, som Arkene skulle have. Naar der er viklet saa meget Papir paa Haspen, at det har en Tykkelse af et Par Tommer, skæres det over, og den fulde Haspe afløses af en tom, som nu fyldes paa samme Maade som den første. Papiret paa den fulde Haspe skæres over og tages af Haspen, hvorefter det lægges paa et Skærebord, hvor det støttes op imod en Liste paa den ene Side af Bordet. Papiret i dette 2" tykke Lag er naturligviis ikke lige langt, da Periferien af Haspen jo maa vokse med Lagets Tykkelse; det skal derfor ikke blot skæres i Længder, der svare til Arkenes Længde, men ogsaa skæres lige for begge Ender. I dette Øjemed føres det frem langs Sidelisten, indtil det Sted, hvor det skal skæres, ligger lige over en dertil indrettet Rævne i Bordet; en Lineal skrues nu fast tværs over Papirlaget, og denne tilligemed Rævnen tjeoer da til Styring for Kniven. Denne er omtrent 1 Alen lang og 10 Tmr. bred og i den ene Ende forsynet med et Haandtag af Træ. En Mand fører denne store Kniv omtrent som en Sav op og ned og tillige frem langs Linealen, tværs igjennem hele Papirlaget. Dette Arbeide fordrer en særegen Øvelse, og der gaaer jo noget Papir til Spilde ved Beskæringen; man har derfor construeret sær- egne Maskiner til at skære Papiret paatværs og sat dem i For- bindelse med Papirmaskinen, men de ere altfor complicerede, til at kunne beskrives paa dette Sted. Industriens Opkomst i Danmark har væsentlig været knyttet til vore Vandløb, hvor »Møllerne« fandt en billig og for den Tid tilstrækkelig Bevægekraft, som jo nu imidlertid paa de fleste Steder, hvor Anlægene ere voksede op og have udviklet sig, enten heelt eller deelviis er bleven afløst af Dampkraften. Dette gjælder saaledes om saa godt som alle vore »Papirmøller«. Navnet tyder allerede paa Beliggenheden. Som oftest hidrøre de fra forhenværende Kornmøller, der i Tidens Løb ere om- dannede til at »male« Papir. Gaa vi Rækken af vore Papir- fabrikker igjennem, finde vi først Strandmøllen ved Mølleaaen,