Haandværkerundervisningen i Danmark gennem 50 Aar

17 akademiet, den polytekniske Læreanstalt, Institutet for Metalarbejdere eller Søndagsskolerne. Det, han til- sigtede, var »en saadan praktisk-theoretisk Undervis- ning, der ligesaa meget beskæftigede sig med det kon- struktive som med at bibringe Sans og Smag for skønne Former, og navnlig lod sig det være magtpaaliggende at drage Omsorg for baade mere og mindre kompli- cerede Fag«. Dette Program, yderligere udviklet gen- nem Virksomheden, blev for en lang Tid bestemmende for Institutet. Arbejdsmarken var stor nok, thi Kramp oplyste, at alene i Hovedstaden fandtes der »omtrent 8000 Individer af de industrielle Klasser«, som havde Tegning og mathematiske Discipliner behov, Til at realisere Planen behøvedes der imidlertid Penge, og atter møde vi her i første Række det Reier- senske Fond, der øjeblikkelig gav 300 Rdl. en Gang for alle og desuden et aarligt Bidrag, ligesom det ogsaa senere, naar extraordinær Hjælp behøvedes, altid var redebont. Kongen gav 300 Rdl. fra Industrifondet, den første Begyndelse til det senere Statstilskud. Classenske Fideikommis, Haandværkerforeningen, Blik- kenslager- og Drejerlavet sam£ »Medborgere af for- skellige Stænder«, alle hjalp de til efter Evne. Men endnu en væsentlig Støtte fik Kramp. Han fik i G. F. Hetsch den Mand, der saa at sige blev Insti- tutets aandelige Formynder, og som paatrykte dets Tegneundei'visning sit Præg for lange Tider. Hetsch blev strax valgt til »Undervisningsdirektør!« Aner- kendelsen af Hetsch’s Indflydelse udtales jævnlig i Aarsberetningerne, og de Mindeord, som fra Institutets Side lyde ved hans Død i 1864, slaa fast, hvad han var for det som for den danske Industri i det Hele, 2