Haandværkerundervisningen i Danmark gennem 50 Aar

27 Men med Besvær. Fordelingen af de 8000 Kr. voldte Vanskeligheder. I det følgende Aar forlangte Regeringen ikke engang nogen Bevilling; den fik den alligevel, men hele Beløbet blev ikke uddelt. I flere Aar nøjedes man derefter med 4000 Kr. til »Udstil- linger og tekniske Skoler i Provinserne«. Først efter- haanden som det gik Provinsskolerne ligesom de køben- havnske Skoler: at de ikke mere kunde klare sig, an- tog Statens Hjælp større og betydningsfuldere Former. Lige til Finansaaret 1873—74 stod det tekniske Institut med sit aarlige Statsbidrag af 4000 Kr. Det nævnte Aar fik det 4,700 Kr., og samtidig fik den nye Haandværkerskole 400 Kr. Men Tilstanden i Insti- tutets Lokaler var da utaalelig. Dermed var Tids- punktet for Fusionen kommet. Industriforeningen, der ikke blot havde haft Glæde og Ære, men ogsaa et godt pekuniært Udbytte af sin Udstilling, besluttede, at nu skulde det være Alvor med den Interesse, den altid havde haft for Haandværkernes Undervisning. Den vedtog at anvende endel af Overskudet fra Udstillingen til at faa den længe ønskede ideale, store Haandværk- erskole oprettet. Hensigten var, at Udstillingsbyg- ningen, Foreningens nuværende Hjem, skulde huse denne Skole. Med denne Plan for Øje havde man givet Bygningen dens permanente Karakter, som i sin Tid vakte saa megen Strid. Men man havde endnu videregaaende Planer. Tanken, om en særlig Anstalt til Kunstindustriens Fremme, et Industrimuseum, kom da samtidig første Gang for Alvor frem, og ogsaa et saadant tænkte man sig i nær Sammenhæng med Skolen og Foreningen, omsluttet af Bygningens Mure. Man forstaaer altsaa, at Industriforeningen nu satte