Haandværkerundervisningen i Danmark gennem 50 Aar
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1893
Sider: 39
UDK: 6(0712)
DOI: 10.48563/dtu-0000170
Emne: Særtryk af "Nationaløkonomisk Tidsskrift".
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
Skolernes, særlig Institutets Undervisning antog et
saadant Omfang, at nu maatte der gøres Alvor af at
skaffe den baade andre Lokaler og rigeligere Penge-
midler. Det blev den smukke nordiske Udstilling i
København 1872, som fik den afgørende Indflydelse
herpaa og derved har sat sig et varigere Minde end
de fleste andre Udstillinger. Den gav Anledning til
Sammensmeltningen og til den i Forbindelse dermed
staaende Reform, hvoraf hele den moderne Udvikling
ikke blot i København, men ogsaa i Provinserne er
fremgaaet. For Haandværkerundervisningen begynder
dermed et nyt Tidsafsnit.
Staten havde fra Begyndelsen støttet det tekniske
Institut, men dens Tilskud holdt ikke Skridt med
dettes Udvikling. Nu begyndte ovenikøbet ogsaa
Provinsskolerne at banke paa dens Dør. I Begynd-
elsen blev denne imidlertid holdt fast lukket for dem.
Først lidt efter lidt lykkedes det at faa den aabnet.
Næringslovens Ikrafttræden i 1862 gav et alvorligt
Stød til den. Man erkendte da, at man burde støtte
Haa netværkerne, og paa Finansloven for 1862—63
foranledigede Venstre en Bevilling af 8000 Kr. med
det blandede Formaal at tjene »som Tilskud til Ud-
stillinger eller til tekniske Skoler i de enkelte Køb-
stæder paa den Betingelse, at Statskassens Tilskud til
en Købstad ikke overskred det Bidrag, som den selv
ydede til dette Formaal«. Dermed stod det fast, at
den tekniske Undervisning hele Landet over var en
Sag, der havde Krav paa Statens Støtte, og ud heraf
have de stedse voxende Beløb, som denne Undervis-
ning nu faar dels direkte og dels som Bidrag til Op-
førelsen af Skolebygninger, udviklet sig.