Haandværkerundervisningen i Danmark gennem 50 Aar

25 Undervisning. Arkitekt, nuværende Professor V. Klein gjorde sig 1867 til Talsmand for disse Klager og frem- satte et Program for en virkelig Haandværkerhøjskole. Kunstdrejer J. G. Schwartz sluttede sig til ham og fik andre Mænd med. De førte først Forhandlinger med det tekniske Institut om at faa dettes Undervis- ning reformeret, men da dette ikke lykkedes, oprettede de »den nye Haandværkerskole«, der aabnedes den iste November 1868, altsaa 25 Aar efter det tekniske Institut. København havde nu to Haandværkerskoler. »Den nye Haandværkerskole« fik Tilgang og naaede efterhaanden henved 400 Elever. Men det tek- niske Institut gik derfor ikke tilbage; dets Elevantal vedblev tværtimod at voxe paa samme hurtige Maade som hidtil, og samtidig med — i Aaret 1874—75 — at den nye Skole naaede hen til de 400 Elever, havde Institutet over 1000 Elever. Altsaa ogsaa i dette Tilfælde viste det sig, at Konkurrence kan vække for- øget Interesse for en Sag, Men ogsaa paa en anden Maade øvede den nye Skole Indflydelse paa den gamle. Denne erklærede, at den ikke vilde fravige det oprindelige Grundlag for dens Undervisning — men den gjorde det alligevel. Derfor blßv Dansk og Regning m. rn. efterhaanden optagne ogsaa i den som Undervisningsfag. I Praxis var det ialtfald blevet god- kendt, at den tekniske Skole ogsaa maatte være en. Fortsættelsesskole. I Provinserne fulgte man lejlig- hedsvis efter i dette Spor. Forskellen mellem de to københavnske Skoler blev paa denne Maade mindre og mindre. Der maatte finde en Sammensmeltning Sted imellem dem, og den indtraadte ganske naturligt paa det Tidspunkt, da