Haandværkerundervisningen i Danmark gennem 50 Aar

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1893

Sider: 39

UDK: 6(0712)

DOI: 10.48563/dtu-0000170

Emne: Særtryk af "Nationaløkonomisk Tidsskrift".

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
34 alvorlig betrygget. Dernæst har det allerede i flere Aar vist sig, at de nye Lokaler ere utilstrækkelige. Allerede et Par Aar efter, at Bygningen var tagen i Brug, maatte man — i 1883 — tage Solennitetssalen, ind til Undervisningslokale, og for et Aar eller to siden var man nødt til at etablere en Filial. Men disse Vanskeligheder ere ikke de værste. Hovedsagen er, at Baandet mellem København og Provinserne er sprængt. I 1883 overtog Skolens Lærer, Genremaler C. F. Andersen, Inspektionen af Provins- skolerne. Han var tillige Tegneinspektør ved Køben- havns offentlige Skoler, og der tilvejebragtes saaledes en Forbindelse mellem disse, Skolen i København og Provinsskolerne. Men dette Forhold varede ikke længe. Med Finansaarets Begyndelse i 1890 udvikledes Til- synet med Provinsskolerne til en selvstændig Stilling, idet saavel dette som Fordelingen af Statstilskudet til disse ophørte at sortere under Skolen i København. Brudet blev endnu fuldstændigere derved, at Kultus- ministeriet samtidig bestemte, at ogsaa de ovenfor om- talte Undervisningskursus for Lærere ved Provinsskol- erne fremtidig skulde henlægges direkte under det nævnte Tilsyn med Provinsskolerne. Og som et Ud- slag af den saaledes indtraadte Adskillelse mellem Køben- havn og Provinserne kan det endvidere anføres, at der paa et Møde i Kolding den 13 September 1891 stifte- des en »Teknisk Provinsskoleforening«, som omfatter Bestyrelsesmedlemmer, Forstandere og Lærere ved tekniske Skoler i Provinserne, men som ikke tager København med. Hvad der saaledes langsomt var oparbejdet og samlet, er — ialtfald foreløbig — nu igen spredt ad.