Om Engvanding
Forfatter: E. Dalgas
År: 1877
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 160
UDK: 370.2
Udgivet af det danske Hedeselskab
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
90
almindelig udbredt; gule Blomster af c. l/z Tommes
Længde, 5—6 i et Hoved; Bladene afvexlende trekoblede,
med store Axelblade. Den er ret god saavel paa tørre
Steder, som paa fugtige Moseenge og har omtrent samme
Værdi som Hvidkløver.
33) Aim. Lucerne, medicago sativa er et fortrin-
ligt Foder, voxer godt i Enge, men fortrænges let af an-
dre Græsser. Den har en stærk dyb Rod. Bladene som
paa JVo. 32, men hvert Smaablad har en lille Braad i
Enden. Blomsterne i Klaser, som oftest blaa eller vio-
lette. Bællene vredne.
34) Svensk Lucerne, medicago falcata, er mere
haardfør og fortjener hos os at dyrkes paa ikke fugtige
Enge.
Ligner 33, men har gule Blomster, mere træagtige
og haarde Stængler og ikke vredne Bæller.
35) Humleagtig Sneglebælle, ogsaa Gul Humle-
kløver, medicago lupulina,
voxer paa Enge, giver et godt Foder, men taaler ikke
meget Vand.
Den ligner gul Kløver (JVo. 38). Blomsterne smaa
og gule og i tætte smaa Klasser. Bællene snoede, til-
sidst sorte.
36) Rødkløver, trifolium pratense,
37) Hvidkløver, t. repens,
38) Gulkløver, t. procumbens,
39) Alsikkekløver t. hybridum, findes Alle paa
Enge og have Alle stor Foderværdi; 37 og 39 >
synes bedst at kunne taale Vanding og Fugtig-
hed og overhovedet at besidde størst Varighed; 38 har
mindst Foderværdi.