ForsideBøgerOm Engvanding

Om Engvanding

Forfatter: E. Dalgas

År: 1877

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 160

UDK: 370.2

Udgivet af det danske Hedeselskab

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
91 40) Musevikken, vicia cracca, er meget almindelig paa Marker og ved Veie, voxer paa Enge og er et yndet Foder; den taaler side Steder, men kan ikke foretrækkes for Kløver. 41) Gul Fladbælle, lathyrus pratensis, er alminde- lig paa Enge og Græsgange, afgiver et ret godt Foder og er derfor gjerne seet; men kan dog ikke foretrækkes for Kløverarterne. 42) Guul Rundbælle, anthyllis vulneraria, meest paa tørre Enge, ædes gjerne af Qvæget, men har ikke synderlig Betydning. Gule Blomster i 2 tæt samlede Hoveder i Spidsen af Stængelen. 4 15. Skadelige Enggræsser og Engplanter. Heraf bør omtales: Af Paderokkefamilien: 43) Kjærpaderokken, equisetum palustre, giftig for Hornkvæg og Faar, ikke for Heste; fjernes fra Enge ved Vanding, Afvanding, tilført Gjødning og især ved jevnlig al afmeies. En Omarbeiden af Jorden befordrer derimod deres Fremtræden, da hver Rodstump giver en Plante. 44) Dyndpaderokken, eq: limosum, større end JV6. 43, ved Damme og i Sumpe, ædes gjerne af Heste i grøn Tilstand, men skadelig for Qvæget. 45) Halvgræssene. De voxe paa fugtige Steder, give i Reglen et daarligt Foder, hvorfra dog No. 28, juncus compressus, gjør en mærkelig Undtagelse. De tyde paa mangelfuld Afvanding og Mangel paa Varme. De ere kjendelige paa, al Stænglen i Modsætning til Hel- græssene ikke er hul, ingen Led har og hyppig er tre-