Om Engvanding
Forfatter: E. Dalgas
År: 1877
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 160
UDK: 370.2
Udgivet af det danske Hedeselskab
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
Ved Befugtningsenge, tagne i Ordets strengeste
Forstand, skal Rislingen kun tilføre Engen Vand, naar
den er ifærd med at blive for tør. Der udfordres hertil
kun meget lidt Vand og kun Vand i den tørre lid.
Samtlige Næringsstoffer maa tilføres Engplanterne som
Gjødning, forsaavidt de ikke erholde den fra Luften.
I Praxis vil man til Befugtningsenge ogsaa henregne
saadanne Enge, som bruge noget mere Vand, end det,
der udfordres til netop at forhindre Tørhed, men ikke
saameget Vand, at de deri indeholdte Gjødningsstoffer ere
tilstrækkelige for Engplanternes Ernæring. Til denne
Sort Befugtningsenge maae derfor ogsaa tilføres Gjød-
ning, men det Vandqvantum, de erholde, virker ikke
alene ved at befugte, men ogsaa ved at tilføre Ilt og for
endeel ved at gjødevande. I Hovedsagen behandles de
som egentlige Befugtningsenge.
Ved de egentlige Vandingsenge bruges Van-
det, deels til at befugte, deels til Iltning og deels til at
tilføre Gjødningsstoffer, eller til at gjødevande. Vand-
kvantummet kan forøges saalænge, som Afsætningen at
Gjødningsstofferne forøges, og Iløproductionen tiltager;
sættes mere Vand paa, vil Rislingen blive for stærk og
bortføre istedetfor at afsætte, eller Vandet vil paa anden
Maade skade. I Reglen bruges hos os meget Vand til
denne Slags Vanding, omtrent 3 å 7 Gange saameget,
som til de almindelige Befugtningsenge. Efter Hervé
Mangon forbruges til egentlige Vandingsenge i Nord-
frankrig endog 100 Gange saameget Vand som til Be-
fugtningsenge i Sydfrankrig. Jo rigere Vandet er paa
Gjødningsstoffer, des mindre Vand behøves til egentlige
Vandingsenge. Det er navnlig godt Vand, som bør an-