Om Engvanding

8 vendes ved disse Enge. Kloakvandingen henhører her- under. De naturlige flade Enge langs Aaløbene, oversvøm- mede om Efteraaret og i Løbet af Vinteren, angive det første Stadium for Engvandingen. Naturen besørger selv alene Vandingen og den gjødevander, saa at Engens Productivitet i Aarhundreder bevares uforandret. I det andet Stadium blev man opmærksom paa, ikke alene at de naturlige Enges Kraft opretholdtes af Aavan- det, men ogsaa, at kun en ringe Deel af dette blev be- nyttet, og at altsaa en stor Mængde frugtbart Vand gik tilspilde. Bæk- og Aavandet blev derfor ledet høiere op og ind i Landet, over og ind paa nye Arealer, for at fremkalde nye Enge paa disse. Ogsaa her var der kun Tale om, at lade Vandet alene sørge for Engenes Ernæ- ring, altsaa om at gjødevande; men da den dertil for- nødne Vandmængde ikke kjendtes, og da Begjærligheden efter at udvide Engarealet var stor, erholdt man i Be- gyndelsen kun en Befugtning og følgeligt slette Resulta- ter, fordi man ikke tilførte anden Gjødning. I det tredie Stadium fandt man, at Vandmængden skulde være stor, for at Vandet kunde gjødevande. Vandkanalerne bleve derfor udvidede til det størst Mu- lige, og alt Aavandet saavidt muligt benyttet, og dog viste det sig, at Engarealet ikke paa denne Maade kunde erholde den fornødne og ønskede Udstrækning. I det fjerde og sidste Stadium, det, hvorpaa vi for- tiden i det Hele taget befinde os, begynder man at er- kjende, at det ikke er nok at benytte hver Draabe af Vandet, men at det ogsaa maa benyttes paa bedste Maade; navnlig har man begyndt at indsee, at Vandets befugtende og iltende Egenskaber ere fuldt saameget