Om Engvanding

23 fjernet ved Tab af faste Stoffer, men det er sandsynligt, at dette Tab tildeels hæves ved, at Vandets opløste Stoffer fanges saameget bedre af Jorden. Ved Befugtningen fra- oven belægges Engen med et tyndt Vandlag, som hin- drer Solens Varme fra at trænge ned i Jorden; ved Vandingen fra neden undgaaes dette Vandlag, og Solen kan virke uhindret. En anden Befugtning franeden opad bestaaer i An- vendelsen af Fennesystemel, d. e. af Grøfter, hvor der opstemmes Vand saaledes, at Vandoverfladen kan staae c. 1 Fod under Engens Overflade, saalænge som Engen har godt af det, og derefter alter sænkes til 2 ä 3 Fod under Overfladen. Disse Enge ville ikke forulempes af Vandingsrender; Vandingsgrøfterne ville kunne tjene som Hegn, saa at løs Drift vil kunne bruges. Vandet vil ikke kunne afsætte Sliim paa Græsset, og heller ikke kunne hindre Solstraalerne fra at varme; men Vandet vil ikke kunne gjøde, det vil blive hurtigt dødt i de stillestaaende Grøfter, og det er Tvivl underkastet, om ogsaa Surhed kan undgaaes, med mindre Grøfterne hyppigt tømmes og lægges tørre; i ethvert Tilfælde er denne Methode kun brugelig paa næsten horizontale Marskjorder, Kjær og Mosestrækninger, og den er overhovedet ikke brugelig paa vandtrækkende Sandbund, fordi Sandet vil sluge Grøftevandet for hurtigt. Af det Foranstaaende følger: Regel 12. Den blotte Befugtning er af meget stor Værdi og kan alene berettige til Anlæg af Eng.