Om Engvanding

b» to opad gjennem Overfladen. Meningerne herom ere for- skjellige. En Befugtning eller Vanding fraoven skeer ved, at lede Vandet i Render udover Overfladen. Det Vand, som Planter og Jordbund ikke har indsuget, samles i Afløbs- render eller, hvis der er Fare for Surhed, lader man Vandet sive gjennem Jorden til et almindeligt System af Drainrør i c. 4 Fods Dybde. En Befugtning eller Vanding franeden kan foregaae ved Hjælp af den Petersenske Drainingsmaade, som i Hovedsagen adskiller sig fra Ovenstaaende ved, at, Van- dingsvandet ledes med Tryk ind i Drainsrørene, der ere forsynede med Stoppeventiler, som kunne standse Vandet i Rørene og derved tvinge det op igjennem Jorden til dens Overflade. Det overskydende Vand afledes gjennem Overfladerender; men især foregaaer Afledningen ved, at Ventilerne af og til optages, saa at Vandet kan løbe frit gjennem Rørene, og disse virke da som almindelige Drains. Ved Befugtningen eller Vandingen fraoven kommer Vandet i Berøring med Planternes Blade og Stængler, og det er bekjendt nok, at dette er til Skade, naar disse derved blive belagte med Sliim. Jo mere Vandet inde- holder af faste Stoffer, des større Fare er der for denne Belægning. Ved Vandingen franeden filtreres Vandet gjennem c. 4 Fod Jord, inden det kommer op paa Over- fladen, og der kommer overhovedet kun lidt Vand herop; Faren for at Planternes Blade kunne belægges med Sliim er derfor fjernet; men da de faste Stoffer i Vandet neppe kunne passere ret langt fra Drainsrørene op i Jorden, maa den største Deel blive i Rørene, indtil de udskylles, naar Stemplerne trækkes op. Faren for Sliim er altsaa