Om Engvanding

35 skaber allerede en ikke lille Rolle. Men paa de egent- lige Vandingsenge spiller den flovedrollen. Skjøndt det for de Fleste ikke er nødvendigt at do- cumentere, at Vandet virkeligt medfører Gjødningsdele, skulle vi dog gjøre det med et Par, som vi troe, slaaende Facia. Enhver, som kjender Noget til naturlige Enge, veed, at deres Productivitct er betinget af, at Høivandet kan gaae op over dem om Efteraaret og om Vinteren, og at det ikke er nok, at de om Sommeren ere fugtige. Høivandet maa til, Vandet maa op over Engene i nogen Tid — og kun saa høit, som Høivandet kan naae, giver Engen et godt Udbytte. Grunden hertil kan ikke være nogen anden, end at Høivandet eller «Floden», som Landboerne i daglig Tale kalde det, afsætter frugtbrin- gende Gjødningsdele; thi Engen kan jo umulig blive ved, Aar ud og Aar ind at give Hø, naar den ikke faaer Er- statning; og hvorfra skulde denne være kommen undtagen ved Høivandet. Men Sagen er ogsaa ligefrem øiensynlig; thi efterat Høivandet har været over Engene, ere disse belagte med et Lag af Mudder og Slam. Nilens aarlige Oversvømmelse betragtes som en Vel- signelse ikke alene, fordi den tørre Jord opblødes, men ogsaa fordi Vandet afsætter et gjødende Dyndlag over Markerne i Nildeltaet, der selv er dannet af Nilen; ogsaa de fleste andre Floder danne Deltaer, ved at Flodvandet afsætter de faste Stoffer, som det medfører, og disse Deltaer høre til de frugtbareste Egne i Verden. De, som have noget Kjendskab til vore Aaløb, vide, at ethvert af disse har et Slags Delta, bestaaende af frugtbart Land, og navnlig har Skjernaaen ved sit Udløb dannet store Strækninger naturlige Enge, som hvert Aar levere Hølæs i Tusindeviis til en stor Omegn. Deitadannelsen foregaaer 3*