Om Engvanding

36 iblandt Andet endnu stadigt ved de saakaldte Tipper. Men det er ikke alene ved Udløbet, at Aaløbene afsætte gode Stoffer; thi de naturlige Enge, smalle og brede, som altid følge med et Aaløb heelt op til dets Udspring, og som kaldes Engkroge, bestaae i 9 Tilfælde Af 10 af en god tilskyllet humusrig Jord, som idetmindste i Hedeegnene staaer i skarp Modsætning til Sandjorderne ovenfor Engene; og hvad skulde have afsat denne gode Jord uden Aaløbet selv? Dog det bedste Beviis for, at Vandet virkeligt med- fører Gjødningsstoffer, og at det derfor med Held kan anvendes paa Vandingsenge, er selve saadanne gamle Enge. Af disse findes store Mængder i de nordeuropæ- iske Lande og navnlig ogsaa i vort Land. I den vestlige Halvdeel af Jylland vil der i næsten hvert Sogn findes Vandings Enge, som i en meget lang Aarrække, Aar ud og Aar ind, have produceret Hø, uden at have erholdt anden Erstatning, end den, som Vandingsvandet indeholder. Der findes neppe noget Sogn i disse Egne, hvor der ikke aarligt paany optages Aaløb og Bække, for at forøge Vandingsengenes Areal, fordi Beboerne der have en meget lang Erfaring for Vandingsenges store Værdi. Ja maa- skee mere end Halvdelen af Landbefolkningen i Vester- jylland vilde ikke kunne existere uden disse Enge, som paa mange Steder i den Grad bære Agerbruget, at Ager- marken næsten Intet er værd, naar Engene frasælges. Det er i disse Egne, at man ret faaer at vide, hvad Van- dets Gjødningsevne vil sige, thi Beboerne kjende af lang Erfaring endog den forskjellige Gjødningsevne hos Van- det i de forskjellige Aaløb; saaledes kan Gjødningsevnen i de store Aaløbs nedre Dele sættes til 3 Læs Hø å 60 L® pr. Td. Land aarligt, i deres øvre Dele og i de mindre