Om Engvanding

38 Sønderomme Aa kan der saaledes ikke spores nogen Af- tagen i Vandets frugtbargjørende Evne, efterat det er op- taget 20 Gange, og hver Gang brugt til at vande større eller mindre Arealer. Ved Durance i Frankrig, et af de Aaløb, hvor Vandingen er anvendt i stor Maalestok, har man ved Analyser fundet, at Engene tilsammen kun er- holde Vio af Vandets frugtbargjørende Stoffer, uagtet del 18 Gange benyttes. Da nu Vandet fra de større jydske Aaløb og fra Bækkene ifølge gammel Erfaring i Gjennem- snit producere pr. Td. Land aarligt mindst c. 2000 ft Hø (see foran), har det til Vandingen paa 1 Td. Land i 1 Aar forbrugte Vand sikkert indeholdt mere end 34 ft Kali, 26 ft Qvælstof, 15 ft Kalk, 8 ft Fosforsyre og for- modentlig mindst 10 Gange saameget. Antages, at Van- dingsarealet i Jylland er mindst 70,000 Tdr. Ld., erholder man, at det til Vanding i Jylland anvendte Aavand har leveret til Engene hvert Aar: 2,380,000 ft Kali 1,820,000 ft Qvælstof 350,000 ft Kalk 560,000 ft Fosforsyre Ialt 5,110,000 ft og at Aavandet desuagtet kun har udleveret den mindste Deel af sit Gjødningsindhold. Hvorvidt der virkelig er 70,000 Tdr. Ld. Vandingsareal i Jylland kan ikke siges med Bestemthed; efter statistiske Tabeller er der 305,000 Tdr. Ld. Eng, og skjøndt der her ikke er med- taget Overdrev og Fælled, kan der dog være medtaget Adskilligt, som egentlig ikke kan gives Engnavnet; des- uagtet maa den største Deel være god Eng, og mindre end */4 Deel heraf er neppe Vandingseng. 1 den senere Tid har man forment, at Græsproduk-