Om Engvanding

44 og snur Tørvedannelse og ingen Standsning i Plan- ternes Ernæring. Ved den egentlige Vanding bruges jo meget Vand, og der er Perioder, hvor Overrislingen vedvarer i længere Tid uafbrudt paa samme Sted. Hvis Vandet nu ikke indeholdt den fornødne Ilt, vilde Vandin- gen, ved at bedække Engen med et tyndt Lag Vand, i lang Tid udelukke Luftens Ilt fra Engmulden, og Van- dingen vilde virke skadeligt tiltrods for de Gjødningsdele, Vandet indeholdt. At dette virkeligt forholder sig saa, kan man let overbevise sig om paa næsten enhver Eng. Naar Vandet efter at være brugt paa eet Bed, ledes ind paa det næste og derfra paa det tredie o. s. v., ville de sidste Bede kjendeligt give en ringere Afgrøde end de første; men naar Spildevandet fra en Vanding faaer Lei- lighed til at løbe i nogen Tid, helst i brede aabne Grøf- ter, med rask Løb, og det saa atter bruges, vil det give et ligesaa godt Resultat, som paa de ovenfor nævnte første 1 eller 2 Bede. Spildevandet kan umuligt have optaget Gjødningsdele fra Grøften i den korte Tid, hvori det har løbet i denne, og desuden have vi tidligere viist, at Engene kun fange den mindste Deel af Vandingsvan- dets Gjødningsdele, saa at der altid er nok tilbage af disse. Men Vandingsvandet taber hurtigt meget af sin Ilt, naar det passerer gjennem Engens Muld, fordi denne er stærkt absorberende, og det bliver da dødt og skade- ligt Vand; medens det paa den anden Side atter hurtigt kan indsuge Luftens Ilt, naar det kan bevæge sig raskt i en aaben Grøft eller et Aaløb. Uden Vandets Iltning vilde al egentlig Vanding være umulig Ilervé Mangon har udført en lang Række omhygge- lige Undersøgelser, angaaende Vandets Forhold under Vandingen, hvilke ligefrem bevise Rigtigheden af Oven-