Om Engvanding

81 men ikke stort Udbytte. Kun paa magre og tørre Enge har den lidt Betydning. Axet toradet, Smaaaxene omgivne af kamformet fligede Hylstere. 2) Raigræs, lolium. a) Engelsk Raigræs, lolium perenne, b) Italiensk do. lolium italicum. Begge ynde god kraftig Bund og nogen Fugtighed, men engelsk Raigræs kan tillige nøies med Sandbund. — Begge ere nogle af de meest frodige, rigtbærende og tidlige Græsser; Høet maa slaaes i Juni, da det ellers bliver for stift. Italiensk Raigræs er det frodigste og kraftigste’, men er ogsaa mindre varigt og stiller større Fordringer til Jordbunden. Engelsk Raigræs varer i 4 ä 5 Aar. Begge taale Vanding, men ville dog efterhaan- den fortrænges af de mere naturlige Enggræsser. — I Lombardiet er italiensk Raigræs almindeligt i Vandings- engene og hos os paa gode Udlægsmarker. Engelsk Rai- græs almindeligt hos os dels som vlldtvoxende, dels dyr- ket i Udlægsmarker og dels i Enge. Paa Vandings- enge fortrinligt skikket til at indlede anden Græsvegetation. Paa Befugtningsenge anven- delig som Hovedbestand. Axet toradet; Smaaaxene ere fladtrykte og vende Kanten mod Axen i Modsætning til Qvik, hvis Ax ogsaa er toradet og hvis Smaaax vende Fladen mod Axen. 3) Qvikhvede, Qvikgræs, Senegræs, triticum repens. Et almindeligt kjendt Ukrud i Marker, Grøfter og Veie; det viser sig ogsaa i Enge, især naar disse ere magre eller udpiinte. — Det er bekjendt ved sine lange 6