ForsideBøgerOm Engvanding

Om Engvanding

Forfatter: E. Dalgas

År: 1877

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 160

UDK: 370.2

Udgivet af det danske Hedeselskab

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
85 Almindelig under alle Forhold, især paa Torveenge, hvor den kan blive meget frodig. Græsset maa slaaes eller afgræsses ungt, da det ellers vrages af Kreaturerne, der overhovedet ikke ynde de lodne Græsser. Egner sig især til ved Saaening at indlede Græsvæxt paa Tørvejord. Hele Planten lodden fløielshaaret; en hvidlig, paa den ene Side rødlig anløben Top. 12 | Mosebunke, aira cæspitosa. Et meget almindeligt udbredt Enggræs, som danner tueformige Buske, der defigurere Engene noget; det er frodigt og afgiver et nærende og godt, men grovt Foder. Paa fugtige og tørveagtige Enge er det ofte overveiende. Det maa slaaes tidligt, da det ellers bliver for stridt. Indfinder sig af sig selv og behøver neppe at saaes. En stor udbredt Top; giindsende fioletbrogede Smaaax. Bladene som oftest syvfurede med Bibber, lange, smalle, glatte, mørkgrønne og rue. 13) Høi Draphavre, avena elatior, ogsaa kaldet fransk Baigræs. 14) Gul Havre, avena flavescens. 15) Dunet Havre, do. pubescens. Alle ret gode Græsser, der ikke taale megen Fug- tighed, men ere skikkede til godt afvandede Vandings- enge, afgive godt Græs og godt Hø, ere tidlige og voxe hele Aaret; taale Tørke bedre end de fleste Eng- græsser, og egne sig derfor til varige Græs- gange, hvor der bør isaaes nogle Procent af disse Græsser. 13) Smaaaxene 2 blomstrede, den ene Blomst har Stak og kun Støvdragere, den anden er stakløs og tve-