Om Engvanding
Forfatter: E. Dalgas
År: 1877
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 160
UDK: 370.2
Udgivet af det danske Hedeselskab
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
85
Almindelig under alle Forhold, især paa Torveenge,
hvor den kan blive meget frodig. Græsset maa slaaes
eller afgræsses ungt, da det ellers vrages af Kreaturerne,
der overhovedet ikke ynde de lodne Græsser. Egner
sig især til ved Saaening at indlede Græsvæxt
paa Tørvejord.
Hele Planten lodden fløielshaaret; en hvidlig, paa
den ene Side rødlig anløben Top.
12 | Mosebunke, aira cæspitosa.
Et meget almindeligt udbredt Enggræs, som danner
tueformige Buske, der defigurere Engene noget; det er
frodigt og afgiver et nærende og godt, men grovt Foder.
Paa fugtige og tørveagtige Enge er det ofte overveiende.
Det maa slaaes tidligt, da det ellers bliver for stridt.
Indfinder sig af sig selv og behøver neppe at
saaes.
En stor udbredt Top; giindsende fioletbrogede
Smaaax. Bladene som oftest syvfurede med Bibber,
lange, smalle, glatte, mørkgrønne og rue.
13) Høi Draphavre, avena elatior, ogsaa kaldet
fransk Baigræs.
14) Gul Havre, avena flavescens.
15) Dunet Havre, do. pubescens.
Alle ret gode Græsser, der ikke taale megen Fug-
tighed, men ere skikkede til godt afvandede Vandings-
enge, afgive godt Græs og godt Hø, ere tidlige og voxe
hele Aaret; taale Tørke bedre end de fleste Eng-
græsser, og egne sig derfor til varige Græs-
gange, hvor der bør isaaes nogle Procent af
disse Græsser.
13) Smaaaxene 2 blomstrede, den ene Blomst har Stak
og kun Støvdragere, den anden er stakløs og tve-