Om Engvanding

87 mindre frodigt og taaler mere tør Bund. Egner sig især fortrinligt til varige Græsgange paa ikke meget fed Bund, hvor det bør isaaes. Roden krybende, med Udløbere. Straaene glatte, Skedehinderne kort afskaarne; Toppen grovere end J\b. 17, da Axene ere noget større, ligner forøvrigt M 17. 19) Manna Sødgræs, glyceria fluctans, findes hyppigt paa fugtige Steder i Grøfter m. m. Græs- set ædes gjerne, men er vanskelig at producere til Hø. Bruges især til at indlede Græsvegetation paa fed Dyndbund. Toppen lang, forgrenet med lange c. 10 blomstrende Smaaax; Bladene lange og brede. 20) Høit Sødgræs, Flæg, glyceria spectabilis. Voxer paa fugtig Bund ved Aabredder, paa vaade Enge, har brede, lysegrønne Blade, er blød og saftig og yndes af Kreaturer. Det er et af de meest givende Græsser, og kommer let af sig selv paa fugtig Bund. Det giver Høet et grovt Udseende. 21) Engsvingel, festuca pratensis. Et varigt Enggræs, fortrinligt saavel til Hø som til Græsning; det taaler al Slags Jordbund, ynder dog ikke megen Fugtighed, taaler Tørke; passer til godt af- vandede Vandingsenge, hvor det ei bør savnes i Frøblandingen; men kommer forøvrigt let af sig selv. Mangetrevlet Bod, yppig Græsvæxt af flade, 3 Linier brede, noget ru Blade; en noget sammenkneben nikkende Top, hvis nederste Grene staae 2 og 2 sammen, hvoraf den ene kort, den anden lang. 22) Høi Svingel, f. arundinacca