Om Engvanding

88 ligesaa god som JVo. 21, især for sandede fugtige Enge ved Havel; kan taale megen Fugtighed. Høiere og større end JVo. 21, ligner ellers denne, undtagen at Toppen er stærkt udbredt. Kæmpe Svingel, f. gigantea, begynder at vinde nogen Udbredelse. 23) Faare Svingel, f. ovina. Dette magre Græs er et Tegn paa, at Engene ere bievne for tørre og trænge til at vandes; afgiver en tarvelig, men nærende Faaregræsning, og bør ikke fredes undtagen paa tørre Sandmarker. Den mindste Svingel; en Busk af børsteformige rue Rodblade, ofte lidt blaagraa; Blomsterstilkene lidt firkan- tede, en sammenkneben lidt ensidig Top (maa ikke for- vexles med det værdiløse Katteskjæg, nardus stricto). 24) Stivbladet Svingel, f. duriuscula, ligner meget foregaaende, men er noget større og har en udbredt Top. Den voxer meget hyppigt paa vore Enge og har en ikke ringe Værdi, men bør dog neppe fredes. 25) Blød Heire, fransk Raigræs, bromus mollis findes i Mark og Eng, paa vaade og tørre Steder, er fro- dig og nøisom og en af de vigtigste Græsser under vanskelige Forhold; det taaler Vandingen særdeles godt. Paa sandede, magre, tørvagtige og raa Jorder, bør det sammen med Raigræs eller Thi- mothei indlede Vegetationen, og det saameget mere, som det vil forblive i Engen, hvis andre Græs- arter ikke indfinde sig. Det er overalt haaret og har større, men færre Smaaax end de andre Hejrearter; Bladene brede. 26) Hvas Hundegræs, dactylis glomerata.