Lidt Om Rejsestipendieforeningen
Et Nutidsbillede

- 23 - Det var engang min store Tanke, at denne Forening skulde indeholde alle Betingélser for at trænge ind i de brede Lag i Borgernes Rækker, ligefra det mørke Værk, sted i Bagbygningens Kjælder til det lyse Rum paa første Sal fraoven, hvor Morgensolen først sender sine Straaler ind og vækker Beboerne til Livet igjen, enten deres Værk- tøi tier eller larmer. Jeg haabede, at her vilde alle de søge hen, som endnu arbejdede med Liv og Friskhed; jeg vilde ogsaa søge at drage Haandværksmestrene i Provind- erne med ind i Foreningen, og den Sal skulde være stor, der kunde rumme os Alle paa den aarlige Festaften. Det var heller ikke dengang vor Mening at nøies med en saa- dan enkelt Aften til vort hele Samliv; vi vilde i Løbet af Vinteren, i den mere stille Tid, afholde nogle tarvelige mindre Sammenkomster, der vilde bidrage til, at man lærte hverandie at kjende. En og andøn af de nylig hjemkomne kundo da fortæll© lidt om, hvad han havd© soøt, og livor han havde været paa sin Reise. Jeg hørte et saadant lille Foredrag foileden en Aften i Industriforeningen af en Mand, der havel© været udø at reise, og som tillige talt© lidt om sit eget Syn paa Sagerne herhjemme, og jeg vilde ønske, ret mange af Reisestipendieforeningens Medlemmer havde hørt det. Ved saadanne Sammenkomster vilde der lidt efter lidt udvikle sig et rigere Liv imellem Forenings- medlemmerne. Den der føler Kraft nok til paa en hensynsfri og energisk Maade at udtale, hvorledes Sagerne vise sig for ham, han kommer nærmere til det sande, almindelige Liv, som er Foreningspunktet for den hele Slægt; han arbeider i Sandhed paa at fremskynde Fred og Harmoni i Samtiden.