Lidt Om Rejsestipendieforeningen
Et Nutidsbillede

24 - Men for at dømme klart i en Sag maa man ligesom løfte sig lidt op fra Jorden, blot for nogle faa øieblikke se at komme bort fra sit snevre hjemlige Standpunkt, ikke sidde med sit ene Been hjemme i sin Forretning, thi da vil man ikke kunne dømme klart og frit. Naar man vil debattere saadanne Sager, bør man betragte Alle som lige; vi have Alle en Stemme, men den bør kun bruges i det Heles og Sandhedens Interesse. Jeg kunde forlænge siden have gjort det samme, som saa Mange alt har gjort, nemlig meldt mig ud af For- eningen; men ifølge det Forhold, hvori jeg staar til hele denne Sag, har jeg anset det for min Pligt at blive og forsvare mine Anskuelser. Jeg har her forsøgt at udkaste et Billede af, hvad denne Forening var paa Vei til at blive, og hvad den er naaet til at blive. — Nu hviler en kold, knugende Magt over Reisestipendieforeningen. — Og dog ligger der en underlig betagende Noblesse, en vis moderne Intelligens over mange af dens Elementer; man føler det uvilkaarligt blot ved at kaste et Blik paa det lille Kort fra Festmaaltidet sidste Aar. — Dens vaiende Fane, Udstillingsbygningen, Reiseminderne fra de forskjellige Ture; man modtager ligesom et frisk Pust, fra en Tid, hvor Kunst og Haandværk vil smelte over i hinanden. — Den er et Nutidsbarn, elegant, smilende og blændende, med alle sin Tids Feil og Mangler; men hvem der først rigtig har levet sig ind i den, formaar ikke helt at støde den bort fra sit Hjærte.