Den nordiske Industri- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1872
Statistisk-historiske Meddelelser

5 denne Udgifts Størrelse tilvejebragte Komiteen dog ved Hen- vendelser til de paagjældende Jernbane- og Dampskibsselskaber en Moderation (BILAG K.), og paa samme Maade forholdt det sig med Assurancen af de udstillede Gjenstande (1852 afholdtes disse Udgifter af Industriforeningen). Uden Betaling erholdt Ud- stillerne Pladsen, hvorpaa de udstillede, ligefremme Borde og Skranker til Indhegning samt Bevægkraft til de Maskiner, som ønskedes holdte i Gang. Paa Basis heraf indlob der imidlertid saa rigelige Anmeldelser, at det blev nødvendigt at skaffe betydelig Plads udover de i Udstillingsbygningen tilstede- værende 30,000 Alens Gulvflade, og der blev derfor opført midlertidige Træbygninger ikke alene bagved Udstillingsbygningen, mellem denne og Tivoli, men ogsaa i det paa Hjørnet af Vester- bros Passage og Filosofgangen beliggende Voldterræn, som Kjø- benhavns Kommunalbestyrelse efter sket Henvendelse under 4de November 1871 gav Komiteen Tilladelse til at benytte i Ud- stillingstiden x. Det nye Terræn, der herved kom Udstillingen til Gode, udgjorde omtrent 4 Tdr. Land og dannede sammen med Udstillingsbygningen og det Areal, hvorpaa denne var op- ført, et virkeligt imponerende Hele (i Alt omtrent 6 Tdr. Land) med overraskende Udsigter over Stadsgraven og dennes træ- bevoxede Sider. De to Grundstykker, hvoraf Udstillingsterrænet dannedes, laa paa hver sin Side af Stadsgraven og blev for- bundne dels ved en Jordvej, nærmest ved Vesterbros Passage, og dels ved to af Ingeniørkorpset velvilligt overladte Træbroer. Den nordiske Industri- og Kunstudstilling, der 1866 fandt Sted i Stokholm, havde i midlertidige Træbygninger i Alt haft næsten 123,600 svenske Fods eller omtrent 25,000 danske Alens Gulvflade, og herefter, blev den her- værende permanente Udstillingsbygning indrettet paa at have 30,000 Q Alens Gulvfiade. Som ovenfor meddelt viste dette Areal sig for lille, og foruden de 30,000 Alens Gulvflade i Hovedbygningens tre Etager kom Udstillingen endnu til at raade over: 5000 Alen i de bag Hovedbygningen opførte Bygninger, 7,500 Alen i de af Komiteen i Voldterrænet paa den anden Side af Stadsgraven opforte Bygninger og endelig 2,700 Alen i de sammesteds opførte private Bygninger (den svenske Kunst- udstillingsbygning, dc norske Træhuse m. ni.), hvilket tilsammen gav en Gulvflade paa 45,200 Alen, et Areal, der næsten var 11 Gange stene end den Gulvflade, som Udstillingen i 1852 1 I Henhold ti! Lov af 6te Juli 1867 var Kjøbenhavns Kommune ved Kontrakt af 29de Oktober 1869 bleven Ejer af det saakaldte Deinarkationslinie-Terræn.