Den nordiske Industri- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1872
Statistisk-historiske Meddelelser

21 skaber i Ingeniørvidenskaben. I Norge har for nyligt Stortinget i Forening med vedkommende Kommuner bevilget Summer til Oprettelsen af to tekniske Elem en tarskoler i Kristiania og Ber- gen. - De svenske Jernvejes Længde var i Slutningen af 1872 251 danske Mil, Danmarks 119 og Norges 62. — Fra alle tre Lande vai der udstillet saavel Sø- som Landkort og disse sidste fra saavel Statsanstalter (Generalstaben; det topografiske Korps; den geografiske Opmaling) som fra Private. Sveriges og Nor- ges «geologiske Undersøgelser» havde udstillet geologiske Kort, hvortil der intet Tilsvarende fandtes fra dansk Side. KLASSE III, PRO VETEGNINGER OG ANDRE ARBEJDER FRA TEKNISKE SKOLER OG ALMUESKOLER. I alle tre nordiske Lande hersker der Skolepligt. Paa Landet i Danmark fandtes der (1867) 2781 Almueskoler, hvilket er 1 Skole for hver 490 Mennesker; desuden i Købstæderne en hel Kække Borger- og Almueskoler med 652 Klasser og endeligt 167 Skoler, hvoraf 151 private, i Kjøbenhavn. 1871 fandtes der 7528 Skoler (Folke- og Smaaskoler) i Sverige eller 1 Skole paa hver 550 Mennesker. I Norges Landdistrikter fandtes der 1870 6338 Skolekredse, hvoraf kun 4203 havde fast Lokale, i de, øvrige 2135 gaves Undervisningen paa Omgang i Gaardene; paa Landet var der endnu 19 højere Almueskoler og i Kjobstæderne 172 offenlige Skoler foruden 130 private. Hvad dernæst den saa kaldte abnorme Skole angaar, var der 1872 Døvstumme-, Blinde- og Idiotanstalter i Sverige, 7 i Danmark og 5 i Norge. Som Mærkeaar kan erindres, at 1807 oprettedes det kgl. Dov- stummeinstitut i København, 1808 et Bünde- og Dovstumme- institut i Stokholm og 1855 Idiotanstalten Gamle Bakkehus ved Kjobenhavn, enhver Anstalt den første i sin Retning i Norden. Paa de her omhandlede Anstalter oplæres Eleverne saa vidt, muligt i Kurvemageri, Rebslageri, Skomageri, Børstenbinderi, Paparbejde, Relieftrykkeri o. lign. Vi gaa nu til den egenlige tekniske Undervisning. I Kø- benhavn sker denne væsenligt ved det tekniske Institut og det dermed forbundne Institut for Metalarbejdere, der stiftedes henholdsvis 1843 og 1807, og hvortil Kunstakademiets Elemen- tarskoler fra 1859 have været henlag te; det har aarligt omtrent