Den nordiske Industri- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1872
Statistisk-historiske Meddelelser
År: 1874
Forlag: Paa Industriforeningens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 140
UDK: 6 (064)
Udarbejdede paa Foranstaltning af Udstillingskomiteen.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34
er Norges vigtigste Industri, i hvilken der siden Savbrugsprivi-
legiernes Ophævelse fra 1ste Januar 1870 viser sig en stærk
Tendens til Koncentrering. 1870 beskjeftigede 645 norske Sav-
brug omtrent 10,000 Mennesker, og det er interessant at lægge
Mærke til, at medens der 1850 var 75 Savbrugsanlæg i Norges
Kjobstæder med i Alt 288 Arbejdere, var der 1865 kun 69 med
over tre Gange saa mange Arbejdere, nemlig 869; samtidigt
gaa tillige Bestræbelserne i saavel Norge som Sverige ud paa
at bearbejde Trævarerne saa meget som muligt i Landene selv.
Ved Siden af Landenes Savbrug opstaar der Hovlerier og saa
kaldte Snedkeri-Fabriker. I Sverige regnede man 1871 5 Ma-
skin-Snickeri-Fabriker med 408 Arbejdere, og det sidste Tal er
maaske senere voxet; alene det 1870 af James Dickson & Ko.
anlagte Snickeri - Fabrik i Sandarne ved Söderhamn beskjef-
tigede 1872 300 Mennesker foruden 3 Dampmaskiner paa til-
tilsammen 75 Hestes Kraft. — Skjønt forholdsvis ubetydelig er
ogsaa Danmarks Trævaretilvirkning i Fremgang. 1871 fandtes
der i Landets Kjobstæder (Kjøbenhavn ikke medregnet) 16 fabrik-
mæssigt drevne Etablissementer med 118 Arbejdere, og af dem
vare 10 anlagte efter 1863. Danmarks samlede Indførsel af
Træ og Trævarer udgjorde 1871—72 næsten 1/a Milliard Pund
med en Toldindtægt af over 400,000 Rd.; af helt eller tildels
forarbejdede Varer var Indførslen over 11 Mill. Pd.
Danmark kan i Henseende til nærværende Klasses Baastof-
tilvirkning langtfra maale sig med Sverige eller Norge, derimod
findes der her en langt talrigere Skare af finere Træbearbejdere,
end de to andre Lande kjende. Medens Danmark saaledes har
5104 Snedkere og Stolemagere med 4471 Arbejdere (1870),
tæller Sverige (1871) 1295 med 1500 og Norge (1865) 916 med
1042. Af Bødkere talte Danmark (1870) 1626 med 880 Ar-
bejdere, Norge (1865) 621 med 445 Medhjælpere og Sverige
(1871) 164 med 269. For Norges Vedkommende maa her imid-
lertid erindres, at dette Land, der i sit Fiskeri bruger en be-
tydelig Mængde Tonder, ved Husflid forskaffer sig en Del heraf,
navnlig tilvirkes der i Bergens og Trondhjems Amter en ikke
ringe Mængde Tøndebaand og Tøndestaver; desuagtet indføres
der dog hvert Aar et betydeligt Kvantum Bødkervarer til Norge.
Hvad Norges Træhusflid i det Hele angaar, synes den ikke
ringe, men bestemte Oplysninger i denne Retning ere neppe
tilstede, og i ethvert Tilfælde er den ikke saa ensartet som den
tilsvarende Husflid i Danmark, der saa godt som udelukkende
er samlet om Træskotilvirkning. Man kan regne, at der aarligt