Den nordiske Industri- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1872
Statistisk-historiske Meddelelser

År: 1874

Forlag: Paa Industriforeningens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 140

UDK: 6 (064)

Udarbejdede paa Foranstaltning af Udstillingskomiteen.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
39 blev Jyllands første Jernstøberi anlagt (Horsens). Det er der- for en betydelig Udvikling, der har fundet Sted, naar der nu findes saadanne i snart hver eneste Kjobstad, og naar Danmark aarlig forbruger en stor Mængde Erts og Malm, i Aaret 1871/72 henved 2 Mill. Pd. Erts og 21 Mill. Pd. Malm (raat Metal), ligesom 25l/2 Mill. Pd. Stang- og Baandjern, ja endog udfører Jernvarer, i det nævnte Aar næsten Vs Mill. Pd., et Kvantum, der imidlertid, som naturligt er, er aldeles forsvindende mod de 56 Mill. Pd. Jern og Jernvarer (deriblandt 6 Mill. Pd. Jern- baneskinner), som Danmark samtidig indfortoldede. I Forbin- delse med den skete Udvikling staar det endvidere, at Danmarks Forbrug af Stenkul i det anførte Aar var over 3 Mill. Tdr.; i de sidste 5 Aar er det aarlige Forbrug deraf steget med over V2 Mill. Tdr. For Norges Vedkommende kan der vel ogsaa paavises en betydelig Fremgang. 1850 havde Norge t. Ex. kun 12 mekaniske Værksteder og Støberier mod 34 i 1871 (3 Stats- værksteder i Kristiania, Kongsberg og Horten; 23 private Værk- steder og 8 Jernstøberier), men samtidigt er der en betydelig Nedgang, idet der f. Ex. 1850 fandtes 16 Valse-, Spiger- og Staaltraadsværker, et Antal, der snart efter steg til 30, men 1871 sank til 8, hvilket staar i Forbindelse med en ganske overordenlig Nedgang i den norske Hyttedrift. Medens der 1865 var 33 norske Jerngruber med 307 Arbejdere i Gang, var der 1870 kun 16 med 175 Arbejdere; med Gruberne ere Hytterne bievne nedlagte og med dem igjen de i Forbindelse med døm drevne Valse-, Spiger- og Staaltraadsværker. Norge indførte 1872 li1/4 Mill. Pd. færdige Jernvarer og over 4 Mill. Pd. Jernplader, der tilsammen havde en Værdi af 212 Mill. Rd., og det saaledes, at der herimellem var for 135,000 Rd. Fiske- kroge, for 198,000 Rd. Knive, Gafler, Saxe, Laase osv., og for 120,000 Rd. Spiger. 1866 indfortes der af Spiger ikke en Gang for en Tredjedel af den nævnte Sum. Hverken Danmark eller Norge kan efter Ovenstaaende und- være Tilførsel af færdige Jern varer, men heller ikke Sverige staar i saa Henseende anderledes. 1871 indførtes der til Sverige ved Siden af næsten 20 JMill. Pd. Jernbaneskinner for næsten 2 Mill. Rd. andre Jernvarer, deriblandt Maskiner, men Landets egen Tilvirkning er desuagtet saa betydelig som intet af de andre Landes. 1871 tilvirkedes der alene af Jernbaneskinner i det Hele omtrent 6V2 Mill. Pd. (Motala og Smedjebacken), og af forskjellige andre Jernvarer, hvorimellem endda ikke Søm, næsten 30 Mill. Pd. Samme Aar udførte Sverige