Gudenaasagen
Forfatter: S.A. Faber
År: 1919
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sider: 77
UDK: 621.209 L gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000070
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
sig, der indtraadte som Andelshavere i det fremtidige Andels*
selskab.
Et nyt Møde fastsattes til 3. Maj, til hvilket de Kommuner,
som i Mellemtiden havde søgt om Koncession, anmodedes om
at sende Repræsentanter.
6.
Ved Aabningen af Mødet den 3. Maj konstateredes det, at
samtlige Amts? og Bykommuner i de 3 Amter med Undtagelse
af Mariager havde søgt om Koncession. Til videre Behandling
af Sagen nedsattes derefter et Forretningsudvalg paa 14 Med-
lemmer med en Repræsentant for hver af de koncessionssøgends
Kommuner, og dette Udvalg nedsatte atter et Arbejdsudvalg paa
6 Medlemmer. Borgmester Drechsel valgtes til Formand for
begge Udvalg.
Samme Dags Eftermiddag, altsaa den 3. Maj, afholdt Ar*
bejdsudvalget sit første Møde, i hvilket jeg paa Grundlag af de
de i Mellemtiden opstillede Beregninger og Overvejelser frem,
satte forskellige Forslag til Løsning af en Række Principspørgs*
maal, af hvis Afgørelse navnlig Udarbejdelsen af Overslaget over
Ledningsnettet afhang. De vigtigste af disse Spørgsmaal var
følgende:
1. Efter hvilke Regler Fordelingen af Andelene i et eventuelt
Andelsselskab og dermed af den af Gudenaaen udvundne
Elektricitet mellem de enkelte Andelshavere skulde foregaa.
2. Hvorledes Lovens Ord om Adgang til Strømaftagning skulde
fortolkes.
3. Om Ledningsnettet skulde dimensioneres alene til at føre
den af Gudenaaen producerede Elektricitet eller, saaledes
som det faktisk blev vedtaget, ogsaa skulde være i Stand til
at føre Brændselselektricitet fra bestaaende eller ny Brænd=
selscentraler til Andelshaverne. Følgen heraf blev nemlig,
at der maatte tages Hensyn til den sandsynlige Udvikling
over en Aarrække, hvilket atter bevirkede, at man maatte
basere Anlæget paa en Spænding af 50.000 Volt i Stedet for