Gudenaasagen

1. I »Ingeniøren« Nr. 73 for 10. September 1919 er offentlige gjort en Kendelse afsagt den 27. August 1919 af et Nævn, der af Dansk Ingeniørforening var nedsat i Anledning af nogle ære* rørige Angreb fra Ingeniør P. A. Pedersens Side mod Direktør Angelo og Professor Rung. Ingeniør Pedersen’s Angreb var ogsaa rettet mod mig i An? ledning af mit Arbejde for Gennemførelsen af Gudenaaanlæger, og jeg fik som Følge heraf Opfordring fra Nævnet til at give Møde for samme, men afslog dette, dels fordi jeg ikke ønskede Ingeniør Pedersen’s Injurier mod mig behandlede eller paadømte af noget Nævn, dels fordi jeg ikke ansaa et Nævn for det rette Forum til Behandling af Gudenaasagen. Min Brevveksling med Nævnets Sekretær er aftrykt i Bilag 1 og 2. Naar jeg nu fraviger mit én Gang tagne Standpunkt, er det ingenlunde, fordi de ovenfor angivne Grunde ikke længere skulde være gyldige; tværtimod. Ingeniør Pedersen’s og ligesindedes In* jurier mod mig personlig interesserer mig nu lige saa lidt som dengang, og jeg anser nu mere end nogensinde det nedsatte Nævn for inkompetent til at tage Gudenaasaagen som saadan op til Paakendelse. Nej, Grunden er den, at Nævnet, der har savnet tilstræk« kelige Oplysninger til at kunne danne sig et korrekt Helhedsbil* lede af hele denne ret indviklede Sag, har ment ogsaa uden saa* danne at kunne og burde behandle løsrevne Stykker af denne uden Sammenhæng og herved er kommen til at begaa noget i Stil med det, som i den kriminelle Terminologi benævnes »et Justitsmord«. Under disse Omstændigheder har jeg ment, at jeg, som i Følge min Stilling til Sagen vel nok er den, der har bedst Rede paa alle dens Detailler, ikke kan undlade at give mit Bidrag til Vejledning for de interesserede Kredse.